søndag den 22. april 2012

Konfirmationskager med Brøndby tema


                                          Brøndby kage

Min bonus-søn skulle konfirmeres, og jeg blev spurgt, om jeg ville lave kage til 60 mennesker med Brøndby tema. Og det var en spændende udfordring, da jeg ikke har lavet kage til så mange mennesker før, så jeg besluttede at dele det op i 3 kager, og dette er den første.

Bundene er drømmekage og chokoladekage med fyld af skildpaddecreme og jordbærmousse. Den er smurt op med IMBC, og den er overtrukket med marcipan og fondant. Pynten er lavet af fondant, og den lille fodbold er drømmekage, som er smurt op med smørcreme. "Græsset" er vanille smørcreme.




                                              T-shirt kage

Denne kage er lavet uden creme og med glasur, så der var en "børnekage".

Det er drømmekage, som er overtrukket med en luftig glasur, det var første gang jeg prøvede denne glasur, og den var rigtig god at arbejde med. Det blå på kagen er fondant.


                                            Fodboldkage

Den sidste kage i denne omgang er en fodboldkage, da den passede godt til temaet.

Fodboldkagen er lavet af chokoladekage med fyld af blåbærmousse. Den er smurt op med IMBC, og overtrukket med fondant. Også her er "græsset" vanille smørcreme.

Det var godt, jeg tog billede af kagen hjemmefra, for da den kom på bordet til konfirmationen, var der taget en bid af en af "5-kanterne", så der var åbenbart en der var blevet lidt lækkersulten. Om det var et barn eller en fugl fandt vi aldrig ud af...
Men jeg var nu lidt ked af, at min fine kage var lidt ødelagt, da den kom på bordet..










Ingen kommentarer:

Send en kommentar