søndag den 29. juli 2012
Bryllupskage til Tina & Henrik
Bryllupskage til Tina & Henrik
Så fik jeg også prøvet at lave bryllupskage, og jeg er selv meget tilfreds med resultatet.
Brudeparrets ønsker til designet var, at den skulle være lysegrøn med roser i forskellige farver, og så ville de også gerne, hvis jeg kunne lave topfigurerne, som en frø med tophat og en mariehøne med slør.
Deres ønske til selve kagen var, at den ikke skulle være overtrukket med fondant, så jeg foreslog "engelsk icing". Den skulle være i tre lag med tre bunde i hver, og den skulle bestå af chokolade - og drømmekage bunde. Fyldet skulle være skildpaddecreme, og så var de lidt uenige om frugtfyldet, hun ville gerne have det lidt syrligt med hindbær, og han ville gerne have jordbær. Så jeg foreslog en jordbær-lime mousse, og det blev det.
Kagen levede helt op til deres forventninger både ang. design og smag, så det er jeg rigtig glad for, da kagen jo er vigtig sådan en dag.
Topkagen
Den nederste kage
Skriftelig tilbagemelding var: "Vores egen kagedronning. Den var fantastisk og blev rost til skyerne. Den smagte super godt og var virkelig flot, lige som vi havde ønsket os"
Etiketter:
Bryllupskage
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar