tirsdag den 18. september 2012

Håndværker Kage


                                         Håndværker Kage

En af mine veninder ville gerne give sin mand en håndværker kage på hans fødselsdag. Hun havde ikke så mange krav, andet end at det skulle være håndværker tema, og at den skulle overtrækkes med fondant. Jeg så en kage, hvor fondanten var lavet som træ, og det synes jeg var en sjov løsning, så det måtte jeg bare kaste mig ud i. Jeg lavede fondanten selv, som jeg plejer til overtræk, og jeg havde købt en anden slags skumfiduser i Tyskland for noget tid siden, så dem brugte jeg. Det var så første og sidste gang, for hold op det gav nogle udfordringer. Fondanten var MEGET klistret, da jeg skulle bruge det, og det begyndte at skinne rigtig meget..

Kagebundene er chokolade- og drømmekage. Fyldet er skildpaddecreme og jordbær-lime mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme, og ja overtrukket med MMF.
Pynten er lavet af fondant.

Tilbagemeldingen på kagen var, at den var fantastisk, og min veninde har sagt, at jeg skal lave kage til hendes fødselsdag i oktober, så det vil jeg glæde mig til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar