torsdag den 25. oktober 2012

Halloween kage med lille græskar


                              Halloween kage med lille græskar

                                   En vinder Kage-opskrift.....

I efterårsferien havde Lidl en halloween opskriftskonkurrence, og jeg måtte simpelthen deltage. Jeg havde ikke en speciel halloween opskrift, så jeg lavede en god chokoladekage og tilsatte ristede og saltede græskarkerner, hvilket jeg var meget spændt på at smage, men det var faktisk rigtig godt. Jeg overtrak kagen med jordbærsmørcreme, hvilket bestemt ikke gjorde kagen dårligere. Græskarret er også chokoladekage, som er smurt op med jordbærsmørcreme og overtrukket med marcipan. Bladene er også lavet af marcipan, og edderkoppen er lavet af fondant.

Man skulle sende opskriften ind til dem på mail, og man måtte gerne medsende et billede, derfor gjorde jeg lidt ud af kagen, jeg kunne jo ikke lade være...

Vinderne blev udtrukket i denne uge, og JEG VANDT!!! Jeg blev en af de 10 vindere af et gavekort på 500 kr til Lidl, og jeg får opskriften på deres hjemmeside, så det glæder jeg mig til at se. Jeg var ellers sikker på, at jeg ikke havde vundet, da vinderne blev udtrukket i sidste uge, og jeg havde ikke hørt noget. Men bedre sent end aldrig, hi hi...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar