mandag den 22. april 2013

Dåbskage til William


                                     Dåbskage til William

Denne dåbskage skulle ikke være så stor, og den blev bestilt kort tid før, de skulle bruge den. Så jeg foreslog, at pynten kunne være baby converse sko, hvilket var i orden. Baby rump var inde over, men det er jo en ret stor kage, så det måtte jeg sige nej til. Efter nogle overvejelser omkring, hvad jeg skulle finde på, kom jeg i tanke om, at jeg jo kunne lave en mini baby rump. Jeg havde jo lovet at lave skoene, og jeg synes, at de passede perfekt foran kagen. Da dåbsbarnets mormor hentede kagen, blev hun rigtig glad over, at jeg havde lavet baby rump, for den ville hendes datter så gerne ha'. Jeg synes også selv, at den var rigtig nuttet, og det var noget helt andet at arbejde med den i denne størrelse.

Jeg måtte selv bestemme indholdet af kagen, men de ville gerne have noget chokoladecreme i. Så jeg besluttede mig for drømmekagebunde med fyld af skildpaddecreme. Kagen er overtrukket med "engelsk icing".
Den lille baby rump er lavet af chokoladekage, smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med fondant.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar