Kagemus
mandag den 25. august 2014
"Bee my friend" Kage
"Bee my friend" Kage
Denne kage lavede jeg til en veninde, som jeg havde været uvenner med i nogle måneder. Vi skulle mødes igen, og jeg synes, at teksten "Bee my friend" sammen med frøen med en bi på næsten, var en rigtig sød forsoningskage. Jeg lagde kagen ind på en kageside på fb, og der var en, der åbenbart ikke kunne se sammenhængen, for hun skrev, at jeg skulle slette det ene "e", så jeg måtte skære det ud i pap:"Bi" på engelsk "bee", og "vær" på engelsk "be", sæt det sammen så får det den rigtige betydning. Min veninde forstod den heldigvis godt, og det er det vigtigste.
Jeg ved, hun elsker chokoladekage, så det består bundene selvfølgelig af. Fyldet var en ny opskrift, jeg lige ville prøve af, en hvid ckokolade-hindbær creme, og hold da op den smagte godt! Jeg smurte kagen op med chokoladesmørcreme, og så overtrak jeg med MMF. Pynten er lavet af fondant.
Herning Fremad Konfirmationskage
Herning Fremad Konfirmationskage
Forårets sidste konfirmationskage var denne Herning Fremad logo kage. Jeg var meget spændt på denne kage, om jeg kunne skære logoet ud i kage, og få det til at passe med tekst o.s.v. ovenpå kagen, og om jeg kunne ramme farven. Men det gik da rimeligt, det var et svært logo, så det kunne være gået meget værre. Pynten med fodboldstøvlerne og fodboldene gav den lige det sidste.
Kagen skulle bestå af chokoladebunde og vanilleflødecreme. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Logo'et er lavet af chokoladekage, vanillesmørcreme og MMF. Alt pynt er lavet af fondant.
Skateboard Nonfirmationskage
Skateboard Nonfirmationskage
Min første nonfirmationskage, men ikke min første skateboard kage. Jeg har prøvet at lave rampen før, men skater silhuetterne har jeg ikke prøvet, så der var lidt nyt i denne kage.
Kagen er drømmekagebunde og vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Rampen er skåret ud af drømmekage, og den er også smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.
One Direction Konfirmationskage
One Direction Konfirmationskage til Matilde
One Direction er et populært tema til pigernes konfirmationskage. Denne skulle være i hjerteform og pink. Jeg pyntede med hjerter, og synes den blev rigtig sød.
Kagen består af chokoladebunde og skildpaddecreme. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.
Sweet 16 Kage
Sweet 16 Kage
Jeg fik til opgave at lave en sweet 16 kage, og det var et spændende projekt at blive kastet ud i. Jeg tænkte fin kjole og diadem, og ud af det kom denne kage. Jeg har lavet skørtet af RKT og limet (med spiseligt lim) rosenblade på. Overkroppen er lavet af fondant. Sko og diadem er også lavet af fondant.
Kagen består af chokoladebunde og vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.
Mors Dags Kage 2014
Mors Dags Kage 2014
Mors dag 2014. Jeg havde egentlig ikke tid til at lave kage i år, men jeg brugte noget dej og fyld, som jeg alligevel havde gang i. Det var chokoladebunde og Cake Boss chocolate mousse. Kanten er et bånd af marcipan, og roserne er lavet af flødeskum, og så har jeg drysset med spiseligt guldglimmer, det er bare lidt svært at se på billedet.
One Direction Konfirmationskage
One Direction konfirmationskage til Mette
Til Mettes konfirmation var ønsket en One Direction kage. Den skulle være pink, men ellers havde jeg frie hænder. Jeg valgte at pynte med stjerner og sløjfer, og jeg synes den blev rigtig fin.
Kagen skulle være chokoladebunde og Cake Boss chocolate mousse. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.
Abonner på:
Opslag (Atom)