mandag den 25. august 2014

Fodbold Konfirmationskage


                                 Fodbold Konfirmationskage

Til Mikkels konfirmation fik jeg et billede af en kage, som en anden har lavet, og jeg skulle lave kagen ud fra billedet. Jeg er ikke så vild med at lave kager magen til nogen andre har lavet, men jeg kunne rigtig godt lide designet af denne kage, så det gjorde ikke så meget. Jeg var mest spændt på, om fodboldstøvlerne ville blive stående, men det var ikke noget problem, heldigvis.

Kagen skulle bestå af banankage bunde med hakket chokolade, og fyldet skulle være jordbær-lime mousse og vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF og fondant. Fodboldstøvlerne er lavet af fondant.



                                     Ronaldo "snyde" Kage

Mikkels mor ville rigtig gerne overraske med en kage med billede, som kunne gemmes som minde. Så jeg foreslog at lave en "dummy". Altså en "kage", der består af flamingo, og som bliver overtrukket med MMF. Ovenpå limes billedet fast, og jeg pyntede kanten med halve forbolde lavet af fondant og malet med spiselig maling. I hjørnerne satte jeg nogle enkle fondant blomster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar