onsdag den 1. maj 2013
Computer/håndbold Konfirmationskage
Computer/håndbold Konfirmationskage
Den sidste konfirmationskage i denne omgang var til Rasmus, som elsker computere og håndbold. Jeg har længe gerne ville prøve at lave en computer kage, og nu fik jeg chancen. Skærmen er skåret ud af en flamingo plade, og sikke en udfordring det var at skære i sådan en, men det lykkedes. Jeg beklædte den med MMF og fondant, som blev sat fast på pladen med "engelsk icing" (jeg havde en rest, så jeg satsede på, at det ville virke). I bunden af pladen satte jeg grillspyd, og det fungerede fint, i hvert fald det første stykke tid. Selve kagen var lige lavet, så den havde ikke nået at blive gennemkold, og det gjorde at skærmen begyndte at glide bagud. Så da kagen blev hentet tog jeg skærmen af, og den kunne de så sætte på dagen efter, inden kagen blev serveret. Jeg var rigtig træt af, at aflevere en kage på denne måde, men jeg lærer jo hele tiden... Selve tastaturet havde jeg lavet nogle dage i forvejen, og det var ret sjovt at lave. Håndboldspilleren er klædt i Rasmus' holds farver, og jeg synes, det var fint, at jeg lige kunne få plads til ham også.
Kagen består af chokoladekage, den øverste kage er ren kage, mens den nederste er fyldt med jordbærmousse og Cake Boss chocolate mousse. Den nederste kage er overtrukket med "engelsk icing", og den øverste kage er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.
Skriftelig tilbagemelding: " Tak for kagen, som vakte megen begejstring".
Etiketter:
Konfirmationskager
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar