søndag den 19. maj 2013

Grand Prix Kage 2013


                                     Grand Prix Kage 2013

Lige siden jeg første gang hørte Emmelie De Forest synge "Only teardrops" i det danske melodi grand prix, vidste jeg bare, at hun ville vinde det hele. Og ja det gjorde hun så, først det danske, og så det europæiske. Det var den mest spændende finale nogensinde, da pointene blev givet i går aftes. Kæmpe tillykke til hende og Danmark!

Nå, men da jeg nu vidste, at hun ville vinde i går, så blev jeg selvfølgelig nødt til at lave en Grand Prix kage, som vi hyggede med, mens vi (eller mest jeg) ventede på at se Emmelie vinde. Jeg så det sammen med min søn og min mor, og min mor var overbevist om, at Danmark i hvert fald ikke vandt, men til sidst kunne hun jo godt, se at hendes kloge datter fik ret, hi hi.

Kagen er ikke det vilde, den består af en sund banankage og er overtrukket med en luftig glasur, som min søn blev ved med at kalde "luftcreme" :) Kanten er flødeskum og pynten er lavet af fondant. Og kagen smagte vidunderligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar