onsdag den 26. februar 2014
Trøfler
Trøfler
Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave trøfler, og hold da op hvor var det nemt, og hvor smagte de bare godt, faktisk bedre end dem man køber. Jeg lavede dem af en roulade, en mazarintærte, kakao, hindbærsyltetøj og romessens. Og til sidst blev de trillet i krymmel.
tirsdag den 28. januar 2014
Cookie Dough Cupcakes
Cookie Dough Cupcakes
For lang tid siden faldt jeg over en opskrift på "Chokolade cupcakes med cookie dough frosting og surprise", og jeg skyndte mig at gemme den, da jeg syntes, at den lød virkelig lækker. Og i weekenden fik jeg endelig prøvet den. Jeg synes, at de smagte godt, men frostingen virkede lidt tør, hvilket nok skyldes melet i den. Jeg ved godt, at den skal være som "cookie dough", men hvis jeg skal lave dem igen, så vil jeg tilsætte lidt mindre mel...
Barbapapa Kage til Emma
Barbapapa Kage til Emma
Den fjerde Barbapapa kage på 3 uger var til Emma. Hendes mor havde set den sidste, jeg havde lavet, og hun synes, at hendes datter skulle ha' sådan en. Så jeg gik igang med endnu et hold af de skønne figurer. Jeg ville egentlig ha' tegnet brynene op ligesom på den første, men jeg havde den til at stå på køl inden, og den var blevet lidt fugtig (det sker nogen gange, når de står på køl), så jeg blev nødt til at lave dem af fondant, og jeg endte med at lave hele ansigtet af fondant.
Kagen består af chokolade og drømmekage bunde, og fyldet er jordbærmousse og Cake Boss chocolate mousse. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. På den nederste kage blev fondanten fin, men på den øverste blev det lidt hullet. Det er heldigvis meget sjældent, at det sker, men jeg er så træt af det, og jeg ved ikke hvad det skyldes. Pynten er lavet af fondant.
Dåbskage til Karla
Dåbskage til Karla
Karla skulle døbes og hendes forældre bestilte en dåbskage, som skulle være en stor rund kage med hjerte ovenpå. De var ret vilde med blomsten med baby, som jeg havde lavet på dåbskagen til Julie, men de kunne også rigtig godt lide mini baby rump'en. De blev dog hurtigt enige om, at det skulle være blomsten. Derudover ville de gerne ha' sko, sut og rangle på. Og selvfølgelig navn og dato. Denne gang lavede jeg ranglen lidt anderledes end jeg plejer, og det blev også fint.
Kagen skulle bestå af chokolade og drømmekage bunde, og fyldet skulle være skildpaddecreme og jordbær-lime mousse. Det blev dog kun til jordbærmousse, for da jeg skulle presse limen, var der ingen saft i, jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg har godt nok brugt mange lime. Så må hellere købe ekstra fremover.. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.
Kagen på afstand
Den fine blomst med baby
Bananachok crumble
Bananachok crumble
Vinderen af Den store bagedyst 2013, Annemette Voss, manglede nogle forsøgskaniner, til at afprøve nogle opskrifter til hendes bog, der udkommer til maj. Og jeg meldte mig som forsøgskanin, da jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve noget helt nyt. Jeg fik tildelt opskriften på Bananachok crumble, som skulle serveres med vanilleis og lidt flødeskum. Og hold da op den var bare så lækker og utrolig nem at lave. Jeg skal i hvert fald ha' hendes bog, når den udkommer.
Nu vil jeg jo ikke afsløre indholdet i kagen, men man kan nok gætte sig til, at den blandt andet indeholder bananer... Jeg er lidt træt af, at jeg lavede den om aftenen, da jeg ikke kan tage ordentlige billeder om aftenen, fordi jeg ikke har noget virkelig godt lys til det..
søndag den 26. januar 2014
Gurli Gris Kage
Gurli Gris Kage
Den anden kage til Liv, skulle være med Gurli Gris tema, altså Gurli med familie og venner. Jeg ville gerne have lavet en stor etage kage til dette tema, men da kagen ikke skulle være så stor, måtte jeg droppe den plan. De mange forskellige figurer var rigtig sjove at lave, men det var også første gang, jeg skulle lave dem. Liv blev rigtig glad for kagen, så det var dejligt.
Denne kage skulle også bestå af chokolade og drømmekage bunde, og fyldet skulle også være Guldkaramel creme og vanillecreme. Jeg smurte op med vanillesmørcreme og overtrak med MMF. Pynten er lavet af fondant.
Barbapapa Kage til Liv
Barbapapa Kage til Liv
Min venindes datter fyldte 3 år, og det skulle holdes over 2 dage. Den ene kage skulle være en Barbapapa kage, og da min veninde så den lyserøde kage, jeg havde lavet, så skulle det være en magen til. Den øverste kage på denne blev lidt højere end på den første, så jeg lavede øjnene større og lavede brynene af fondant.
Kagen skulle være chokolade og drømmekage bunde, og fyldet skulle være Guldkaramel creme og vanillecreme. Jeg smurte op med vanillesmørcreme og overtrak med MMF. Pynten er lavet af fondant.
Abonner på:
Opslag (Atom)