mandag den 13. maj 2013

Baby med dåbskjole


                                      Baby med dåbskjole

Min veninde skulle lave dåbskage, da hendes niece skulle døbes, og hun ville gerne have mig til at lave en baby til den. Og det gjorde jeg gerne, så det blev til denne søde baby med dåbskjole og lyserødt bånd.

onsdag den 1. maj 2013

Justin Bieber hjertekage til Katarina


                         Justin Bieber hjertekage til Katarina

En af mine rigtig gode veninder, har efterhånden bestilt en del kager hos mig, og denne gang var det til Katarinas 18-års fødselsdag, og hun er helt vild med Justin. Det skulle være hjertekagen, men den skulle overtrækkes med "engelsk icing", da min veninde er helt vild med det. Jeg valgte at lave en blomster kant af fondant rundt om hjertet, og det blev da ret sødt.

Kagen skulle være chokoladekage, og fyldet skulle være skildpaddecreme og jordbærmousse. Og ja så skulle den overtrækkes med "engelsk icing".

Skriftelig tilbagemelding på facebook: "Endnu engang tak for lækker kage. Katarina var vild med den".

Computer/håndbold Konfirmationskage


                       Computer/håndbold Konfirmationskage

Den sidste konfirmationskage i denne omgang var til Rasmus, som elsker computere og håndbold. Jeg har længe gerne ville prøve at lave en computer kage, og nu fik jeg chancen. Skærmen er skåret ud af en flamingo plade, og sikke en udfordring det var at skære i sådan en, men det lykkedes. Jeg beklædte den med MMF og fondant, som blev sat fast på pladen med "engelsk icing" (jeg havde en rest, så jeg satsede på, at det ville virke). I bunden af pladen satte jeg grillspyd, og det fungerede fint, i hvert fald det første stykke tid. Selve kagen var lige lavet, så den havde ikke nået at blive gennemkold, og det gjorde at skærmen begyndte at glide bagud. Så da kagen blev hentet tog jeg skærmen af, og den kunne de så sætte på dagen efter, inden kagen blev serveret. Jeg var rigtig træt af, at aflevere en kage på denne måde, men jeg lærer jo hele tiden... Selve tastaturet havde jeg lavet nogle dage i forvejen, og det var ret sjovt at lave. Håndboldspilleren er klædt i Rasmus' holds farver, og jeg synes, det var fint, at jeg lige kunne få plads til ham også.

Kagen består af chokoladekage, den øverste kage er ren kage, mens den nederste er fyldt med jordbærmousse og Cake Boss chocolate mousse. Den nederste kage er overtrukket med "engelsk icing", og den øverste kage er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Skriftelig tilbagemelding: " Tak for kagen, som vakte megen begejstring".



Baby rump dåbskage til Augusta

                        
                            Baby rump dåbskage til Augusta

Denne dåbskage er ret populær, så vi tager den lige igen. Denne gang var det til Augusta. Og denne gang drillede den ikke lige så meget, som den sidste. Det eneste problem denne gang var, at jeg havde købt en anden slags fondant, som var både klistret og tør at arbejde med, så fødderne drillede lidt, både da jeg skulle indfarve, og da jeg skulle forme dem. Men det var dejligt, at resten bare kørte denne gang.

Kagen skulle være drømmekage med fyld af Daimcreme og jordbærmousse. Den nederste kage er overtrukket med "engelsk icing", og den øverste kage er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Blomsterne er lavet af fondant.

Skriftelig tilbagemelding: "Tusind tak for den flotte kage til barnedåben. Alle synes den var rigtig flot og smagte godt".

One Direction Konfirmationskage


                            One Direction Konfirmationskage

Melissa ville gerne ha' en One Direction kage til sin konfirmation. Den skulle være magen til den første, jeg lavede. Så jeg måtte finde billedet frem igen, men da jeg fik det, var det åbenbart ikke det samme format, som jeg fandt sidst. Så i stedet for at lave kagen aflang, så måtte jeg lave den firkantet. Det var sikkert også godt nok, for så var der plads til navn og dato på den nederste kage.

Jeg skulle bestemme indholdet i kagen, så jeg valgte at lave chokolade bunde. Fyldet i begge kager er Cake Boss chocolate mousse. Den øverste kage er med piping af vanillesmørcreme, og kanterne er lavet af fondant. Den nederste kage er overtrukket med "engelsk icing". Roserne er lavet af fondant.

mandag den 29. april 2013

Fodbold cupcakes


                                        Fodbold cupcakes

70 fodbold cupcakes... Jeg tænkte egentlig først, at jeg ville lave dem alle med fodbolde på, men blev så enig med mig selv om, at det var for kedeligt, så jeg blandede dem med nogle græs cupcakes. Og det var jeg rigtig glad for at jeg gjorde.

Det er chokoladecupcakes. Den ene halvdel er lavet med "engelsk icing" og fondant fodbolde, og den anden halvdel er lavet med vanillesmørcreme.

Disse mange cupcakes var til en "efter konfirmationsfest", hvor jeg dagen før havde lavet en FCB kage til selve konfirmationsfesten.

FC Barcelona Konfirmationskage


                             FC Barcelona Konfirmationskage

Niklas ville gerne ha' en FCB konfirmationskage, og jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ville prøve at lave logoet noget større end jeg plejer. Og så ville jeg godt lige ha' lidt flere detaljer på, og det blev til t-shirt og fodboldstøvle.

Niklas valgte også selv, at det skulle være chokoladekage med fyld af Cake Boss chocolate mousse og vanilleflødecreme. Jeg valgte at overtrække begge kager med "engelsk icing" og lave græs på den øverste med vanillesmørcreme.
Pynten er lavet af fondant.

Skriftelig kommentar til kagen på facebook: "Tuuuuuuusind tak! Den smagte fantastisk og lignede et mesterværk! Og de cupcakes vi fik i dag...suverænt!"

Vil lige tilføje at jeg lavede 70 fodbold cupcakes til dem, som de skulle ha' dagen efter til "efter konfirmationsfest".