søndag den 11. marts 2012
Limemousse
Limemousse
Det skal du bruge:
4 dl. piskefløde
2 dl. creme fraiche
2 dl. yoghurt naturel (jeg vil anbefale Kløver sødmælksyoghurt, da den ikke er så syrlig)
1½ dl. sukker
1 dl. limesaft (af 4 frugter)
6 blade husblas
Sådan gør du:
Pisk fløden, så den lige bliver fast. Pisk creme fraiche, yoghurt og sukker på lav hastighed med en håndmixer til alt sukkeret er opløst. Læg de 6 blade husblas i blød i koldt vand i 5 min., til de er bløde. Tag dem op, knug dem let for vand, og læg dem i en gryde sammen med limesaft. Varm det op så husblassen smelter, og rør det hurtigt ned i blandingen med cremefraiche, yoghurt og sukker. Vend den let piskede fløde i, og sæt det i køleskabet til næste dag eller i 8 timer. Rør lidt i moussen, inden den lægges i kagen.
Banancreme
Banancreme
Det skal du bruge:
½ dl. sukker
2½ dl. fløde (13%)
½ vanillestang/1 tsk. vanille
25 g maizenamel
1 æggeblomme
3 blade husblas
2 bananer
Saften fra ½ citron
2½ dl. piskefløde
Ca. 25 g hakket chokolade
Sådan gør du:
Hæld sukker, vanille og 2 dl fløde (13%) i en gryde, og bring det i kog. Rør ½ dl. fløde (13%) med maizena og æggeblomme til en ensartet masse, og rør det i den varme fløde under kraftig omrøring. Læg husblassen i blød i koldt vand i 5 min., vrid vandet af, rør det i den varme flødeblanding, og lad cremen blive kold.
Blend bananer og citrofsaft, kom det i en skål og rør cremen i. Pisk fløden til skum, og vend den i cremen.Tilsæt hakket chokolade, dæk skålen til og sæt den i køleskabet i 8 timer eller til næste dag. Cremen røres igennem, inden den fyldes i kagen.
Alternativt kan cremen fyldes i kagen med det samme og sættes i køleskab til næste dag.
fredag den 9. marts 2012
Skildpaddecreme
Skildpaddecreme
Det skal du bruge:
8 stk Toms Skildpadder
½ l. piskefløde
Sådan gør du:
Chokolade og fløde smeltes i en gryde, bringes i kog og koges kort. Det hældes i en skål som dækkes til og sættes i køleskab natten over.
Herefter piskes cremen op med en håndmixer og fyldes i kagen.
Chokoladekage bunde
Chokoladekage bunde
Det skal du bruge:
100 g chokolade
125 g smør
5 æg
250 g sukker
100 g mel
50 g kakao
1 tsk. bagepulver
Sådan gør du:
Bræk chokoladen i stykker og kom den i en skål sammen med smør. Kom vand i en gryde, kog det op og tag gryden fra varmen. Sæt skålen med chokolade og smør over vandbadet, lad det smelte og lad det køle lidt af.
Bland mel, kakao og bagepulver i en skål. Pisk æg og sukker stift i ca. 10 min. med en håndmixer eller i køkkenmaskine. Hæld langsomt smeltet chokolade og smør i blandingen, mens du fortsat pisker. Sigt melblandingen i æggeblandingen og vend det forsitgigt. Smør en form med smør (eller brug bagepapir) og hæld dejen i formen.
Kagen bages ved 175 grader i ca. 30-45 min.
Det skal du bruge:
100 g chokolade
125 g smør
5 æg
250 g sukker
100 g mel
50 g kakao
1 tsk. bagepulver
Sådan gør du:
Bræk chokoladen i stykker og kom den i en skål sammen med smør. Kom vand i en gryde, kog det op og tag gryden fra varmen. Sæt skålen med chokolade og smør over vandbadet, lad det smelte og lad det køle lidt af.
Bland mel, kakao og bagepulver i en skål. Pisk æg og sukker stift i ca. 10 min. med en håndmixer eller i køkkenmaskine. Hæld langsomt smeltet chokolade og smør i blandingen, mens du fortsat pisker. Sigt melblandingen i æggeblandingen og vend det forsitgigt. Smør en form med smør (eller brug bagepapir) og hæld dejen i formen.
Kagen bages ved 175 grader i ca. 30-45 min.
torsdag den 8. marts 2012
ALPI Muffins
ALPI Muffins
1. december skulle fejres på ALPI, så derfor lavede jeg disse muffins, og til formålet opfandt jeg min egen julekage opskrift og jule smørcreme. Og så var det ellers bare med at komme igang... Det blev til 69 stk, og det var hårdt arbejde, især at trykke alle de bogstaver ud. Men det var en stor succes derude, så det var jeg meget glad for.
Fødselsdagskage
Fødselsdagskage
Det var denne kage, der gjorde, at jeg blev bidt af at lave kager..
Min bonus-søn fyldte 13 år, og tidligt på dagen kom jeg pludselig i tanke om, at jeg da kunne lave en kage til ham. Tiden var knap, men jeg synes, at resultatet blev godt nok, da jeg ikke kunne nå at udtænke de store kreative planer..
Kagen består af min egen opskrift på julekage, og så er den smurt op med min egen jule smørcreme. Den er overtrukket med fondant, og så brugte jeg guld gele rundt i kanten.
søndag den 4. marts 2012
Dåbskage til Ida
Dåbskage til Ida
Jeg skulle lave dåbskage til lille Ida, og jeg havde fået frie hænder ang. farve og pynt, så det var dejlig nemt. Jeg havde besluttet at overtrække med marcipan, og det fortrød jeg godt nok. Det revner da bare for nemt, når man skal overtrække en hel kage med det. Så fremover bruger jeg fondant til de store kager. Jeg var ikke helt tilfreds med, at der blev fejl på kagen pga. det, men så har jeg da lært det. Ida's mor synes heldigvis godt om resultatet, og det er jo det vigtigste.
Kagebundene i begge kager er chokolade - og drømmekage. Fyldet er daimcreme og jordbærmousse, og så er den smurt op med IMBC. Den er jo overtrukket med marcipan, som jeg gav en fersken farve, da jeg synes, den matchede de andre farver godt. Alt pynt er lavet af fondant.
Abonner på:
Opslag (Atom)