mandag den 29. april 2013

Fodbold cupcakes


                                        Fodbold cupcakes

70 fodbold cupcakes... Jeg tænkte egentlig først, at jeg ville lave dem alle med fodbolde på, men blev så enig med mig selv om, at det var for kedeligt, så jeg blandede dem med nogle græs cupcakes. Og det var jeg rigtig glad for at jeg gjorde.

Det er chokoladecupcakes. Den ene halvdel er lavet med "engelsk icing" og fondant fodbolde, og den anden halvdel er lavet med vanillesmørcreme.

Disse mange cupcakes var til en "efter konfirmationsfest", hvor jeg dagen før havde lavet en FCB kage til selve konfirmationsfesten.

FC Barcelona Konfirmationskage


                             FC Barcelona Konfirmationskage

Niklas ville gerne ha' en FCB konfirmationskage, og jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ville prøve at lave logoet noget større end jeg plejer. Og så ville jeg godt lige ha' lidt flere detaljer på, og det blev til t-shirt og fodboldstøvle.

Niklas valgte også selv, at det skulle være chokoladekage med fyld af Cake Boss chocolate mousse og vanilleflødecreme. Jeg valgte at overtrække begge kager med "engelsk icing" og lave græs på den øverste med vanillesmørcreme.
Pynten er lavet af fondant.

Skriftelig kommentar til kagen på facebook: "Tuuuuuuusind tak! Den smagte fantastisk og lignede et mesterværk! Og de cupcakes vi fik i dag...suverænt!"

Vil lige tilføje at jeg lavede 70 fodbold cupcakes til dem, som de skulle ha' dagen efter til "efter konfirmationsfest".

mandag den 22. april 2013

Justin Bieber Konfirmationskage


                       Justin Bieber seng konfirmationskage

Årets første konfirmationskage var en seng med Justin Bieber sengetøj, og den skulle være magen til den seng, jeg tidligere har lavet. Kagen skulle bare være større, så jeg valgte at placere sengen ovenpå en stor kage. Denne gang brugte jeg glasurprint, og det fungerede selvfølgelig meget bedre end det sidste, som var lavet af rispapir.

Den nederste kage består af chokoladekage bunde, fyldet er skildpaddecreme og jordbærmousse, og den er overtrukket med "engelsk icing".
Den øverste kage består af chokoladekage, og fyldet er skildpaddecreme. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Dåbskage til William


                                     Dåbskage til William

Denne dåbskage skulle ikke være så stor, og den blev bestilt kort tid før, de skulle bruge den. Så jeg foreslog, at pynten kunne være baby converse sko, hvilket var i orden. Baby rump var inde over, men det er jo en ret stor kage, så det måtte jeg sige nej til. Efter nogle overvejelser omkring, hvad jeg skulle finde på, kom jeg i tanke om, at jeg jo kunne lave en mini baby rump. Jeg havde jo lovet at lave skoene, og jeg synes, at de passede perfekt foran kagen. Da dåbsbarnets mormor hentede kagen, blev hun rigtig glad over, at jeg havde lavet baby rump, for den ville hendes datter så gerne ha'. Jeg synes også selv, at den var rigtig nuttet, og det var noget helt andet at arbejde med den i denne størrelse.

Jeg måtte selv bestemme indholdet af kagen, men de ville gerne have noget chokoladecreme i. Så jeg besluttede mig for drømmekagebunde med fyld af skildpaddecreme. Kagen er overtrukket med "engelsk icing".
Den lille baby rump er lavet af chokoladekage, smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med fondant.  

tirsdag den 16. april 2013

Baby rump dåbskage til Victoria


                            Baby rump dåbskage til Victoria

Victoria skulle døbes, og hendes mor ville gerne ha' en Baby rump magen til den Hannah fik. Jeg har efterhånden lavet den nogle gange nu, men denne kage drillede bare rigtig meget, og jeg synes næsten, der var problemer med det hele. Det er meget længe siden, jeg har måtte "slås" så meget med en kage... Jeg var ikke selv helt tilfreds, men jeg kunne ikke nå at lave så mange ændringer, og den ligner da også ret godt. Jeg ville dog gerne ha' lavet fødderne lidt længere og mere flade, men det ved jeg så, at jeg skal være meget opmærksom på næste gang.
Jeg håber, at Victorias forældre var tilfredse med kagen alligevel.

Den nederste kage består af chokoladekage bunde, og fyldet er jordbærmousse og tobleronecreme. Kagen er overtrukket med "engelsk icing". Den øverste kage er chokoladekage, den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Skriftelig tilbagemelding: "Tusind tak for den flotte kage til Victorias barnedåb. Den var et sandt hit blandt gæsterne og den smagte fantastisk".

søndag den 7. april 2013

Barbie Kage til Marika


                                    Barbie Kage til Marika

Min frisørs datter fyldte 8 år, og hun skulle ha' pigerne fra klassen hjem til fødselsdagsfest. Og så er det jo meget passende med en Barbie kage. Hendes yndlingsfarve er grøn, så Barbies kjole skulle selvfølgelig være grøn.
Jeg har efterhånden lavet et par stykker af de her Barbie kager, og jeg plejer at lave kjolen af Buttercream frosting, men denne gang ville jeg gerne prøve en lidt anden version. Så jeg besluttede at lave kjolen med fondant, og sætte Barbie ovenpå en kage, så kunne jeg også få afprøvet min nye hexagon form...

Barbies kjole består af chokoladekage med et lag jordbærmousse. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF, fondant og sukkerkugler.
Den nederste kage består af chokoladekage me d fyld af jordbærmousse. Den er overtrukket med "engelsk icing".


                           Barbie inden hun kom ovenpå kagen

Hjertekage til Sander 2


                                      Hjertekage til Sander 2

Sanders 1-års fødselsdag blev holdt af nogle omgange. Jeg lavede kage til selve dagen, og da det skulle holdes igen her 2 uger senere, ville hans forældre rigtig gerne ha', at jeg lavede endnu en kage. Det skulle være hjertet igen med de samme farver og noget andet pynt. Vi aftalte noget med biler, men jeg synes godt, der måtte være lidt andet, så jeg lavede også nogle lego klodser. Og så ville de meget gerne ha' stjerner på siden. 

De ville gerne prøve noget andet denne gang, så kagebundene skulle være drømmekage og fyldet skulle være jordbær-lime mousse og Dumlecreme. Jeg overtrak med "engelsk icing", og pynten er lavet af fondant.

onsdag den 3. april 2013

Hjertekage til Sander


                                        Hjertekage til Sander

Sanders 1-års fødselsdag skulle holdes ad flere omgange, og hans forældre valgte at jeg skulle lave kagen til selve dagen. De ville gerne have hans yndlingsbamse (en grå kanin) på og en sut, og så skulle det være et lyseblåt hjerte. Jeg fik et billede af kaninen, og så var det bare at gå igang med at lave en efterligning, og utroligt nok kom den faktisk til at ligne ret godt.

De ville gerne have chokoladekage bunde og fyldet skulle være Tobleronecreme og jordbærmousse, og jeg overtrak med "engelsk icing".

Det var Sanders far, der hentede den, og han var virkelig imponeret over den, så det var rigtig dejligt.

Brystkage


                                                Brystkage

Min søns far fyldte 40 år, og han valgte at tage på ferie til Alanya sammen med en ven i den uge, han havde fødselsdag. Meeen jeg synes da ikke, at han skulle snydes for en kage, når han nu blev rund. Så da han kom hjem fra ferie et par dage efter fødselsdagen, stod denne brystkage og ventede på ham..
Jeg havde glædet mig meget til at lave denne kage, og så var jeg syg, da dagen endelig kom, men laves det skulle den altså. Og trods sygdom så var det rigtig sjovt at lave den.

Eftersom han ikke spiser ret meget kage, så lavede jeg den for synets skyld. Så kagen består bare af drømmekage, som er smurt op med jordbærsmørcreme og overtrukket med fondant. Den lille "piercing" er lavet af to små sølv sukkerkugler.

Han blev glad for kagen, som stadig står til pynt på hans spisebord...