torsdag den 26. december 2013

Marcipan drømme med nougat topping


                        Marcipan drømme med nougat topping

Jeg har de sidste år haft lyst til at prøve at bage disse små kager fra AMOs julebagebog, og i år lykkedes det at få dem lavet. De består af en marcipan kage i mini folieform, og de er toppet med en nougat-fløde creme. De var gode, men jeg tror ikke jeg vil lave dem en anden gang.

Candy Cane Cupcakes


                                    Candy Cane Cupcakes

December måned har været godt fyldt op med store kager, så jeg har ikke nået alt det, jeg havde planlagt at bage. Jeg har dog nået lidt, og det blev blandt andet til disse Candy Cane Cupcakes. Selve kagen er chokoladekage, som jeg plejer at bruge til cupcakes. Toppingen er lavet af flødeskum med sukker og knuste Candy Canes. Jeg tilsatte lidt lyserød pastafarve, da jeg skulle sprøjte toppingen på.
Jeg var meget spændt på, hvordan de smagte, men de var heldigvis super gode.

FC Midtjylland Kage til Rasmus


                               FC Midtjylland Kage til Rasmus

Rasmus skulle holde fødselsdag for vennerne, hvor de skulle ud og se FCM spille kamp. Så det var oplagt at spise en kage med logo'et på, inden de skulle afsted.

Jeg måtte bestemme indholdet af kagen, så jeg valgte at lave drømmekage bunde og guldkaramel creme. Jeg smurte kagen op med vanillesmørcreme og overtrak med MMF og fondant.
Da det var en "sidste øjebliks kage" havde jeg ikke lige en plade, der passede til kagen, så jeg valgte at fylde ud med navn og alder i store bogstaver.


Dåbskage til David


                                      Dåbskage til David

David skulle døbes, og hans mor ville gerne ha' en kage med denne farve og sjerner, som jeg før har lavet, og så ville hun gerne ha' et billede på af David og så hans navn. Så jeg lavede denne enkle kage, hvor der var plads til at skrive navnet med store bogstaver.

Den nederste kage skulle bestå af drømmekage bunde, og fyldet skulle være mango-bananmousse og chocolate mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Den øverste kage skulle også bestå af drømmekage bunde, men her skulle fyldet være Tobleronecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Kage med små hunde


                                    Kage med små hunde

Af alle mine kager er Josephines yndlings kage "hundekagen", så hun startede ud med at ønske sig sådan en til sin fødselsdag. De blev dog så mange til fødselsdagen, at selve hunden ikke var nok, så hendes mor og jeg fandt frem til, at jeg kunne lave noget andet med hunde, og det blev til denne søde kage. Det var så hyggeligt at lave dem i denne størrelse, og jeg synes at kagen blev "hunde sød".

Kagen består af 2 chokoladebunde og en banankage bund. Fyldet er jordbærmousse, den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.


                                         De små hunde


                                      Kagen lidt tættere på

Minecraft Kage til August


                                  Minecraft Kage til August

Jeg er ved at være rutineret i at lave Minecraft figurerne, så det går lidt hurtigere end første gang, hvor jeg slet ikke vidste hvad Minecraft var for noget. Og jeg synes stadig, at det er en sjov kage at lave.

Kagen består af chokoladebunde og fyldet er Daimcreme. Kagen er smurt op med Chocolate Fudge Frosting, og drysset med farvet kokos. Figurerne er lavet af fondant.

Disco tema Kage


                                       Disco tema Kage

Til Josephines 7-års fødselsdag skulle der være en kage med en discokugle, og jeg fandt på at lave de her dansende silhuetter, da hun elsker at danse. Det var lidt sværere at lave selve discokuglen, end jeg havde forventet. Problemet kom i toppen, men det blev da nogenlunde. Kuglen er lavet af chokoladekage, smurt op med vanillesmørcreme og så har jeg lagt firkanter af hvid fondant udenpå. Tilsidst sprøjtede jeg den med sølvfarve og tilføjede lidt glimmer.

Kagen består af chokoladebunde, og fyldet er jordbærmousse og daimcreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

tirsdag den 17. december 2013

1-års fødselsdagskage til Marcus


                            1-års fødselsdagskage til Marcus

Marcus fyldte 1 år, og hans mor ville gerne ha' en enkelt kage med et billede af ham på. Og da jeg i forvejen havde en del kager den weekend, så passede det mig fint med en "nem" kage. Jeg valgte at omgive billedet med små stjerner, og det blev ret sødt. Da jeg havde overtrukket kagen, opdagede jeg, at der var et hak i kanten, hvilket jeg var rigtig træt af, men jeg kunne ikke lave om på det.. øv.
Jeg valgte at lave kagen blå, og det var først, da den var færdig, at jeg opdagede, at håndklædet på billedet faktisk også var blåt, så det var jo et fint match, som min underbevidsthed nok har sat sammen..

Da familien ikke er til fyld i kager, så skulle den bare bestå af chokoladekage, så jeg bagte to tykke bunde, som jeg lagde ovenpå hinanden med det samme. Jeg smurte op med vanillesmørcreme og lavede kanten med flødeskum.

Dåbskage til Nanna


                                     Dåbskage til Nanna

Nanna skulle døbes, og hendes mor havde flere ønsker til kagens udseende. Pynten skulle være dåbskjole, conversesko, rangle og en masse blomster, og farven skulle være lyserød. På siden ville hun gerne ha' enten prægning med babyting eller RI mønster. Hvis pynten var lyserød, så skulle kagen jo være hvid, og det går jo ikke til en hvid dåbskjole, så jeg fandt frem til denne løsning, og det var hun glad for. Jeg valgte RI mønstret på siden, for at give lidt farve til det hvide.

Kagen skulle bestå af chokoladebunde, og fyldet skulle være jordbær-lime mousse og vanilleflødecreme. Jeg smurte den op med Chocolate Fudge frosting og overtrak med MMF.

Skriftelig tilbagemelding: "Tusind tak for den flotte dåbskage til i søndags. Den var så flot, og gæsterne var meget imponerede. Den smagte i øvrigt også skønt".

Julekage 2013


                                       Julekage 2013

Vi skulle til julefrokost med de gamle DUÅ forældre og børn, og jeg blev bedt om at tage kage med, så jeg var lykkelig. Jeg fandt ret hurtigt denne ide, som jeg synes var perfekt for børn og barnlige sjæle. Jeg lavede skorstenen i RKT, og overtrak med RI, så det lignede sne, og så var det bare at sætte julemanden, som jeg lavede af fondant, ovenpå. Resten af pynten er også lavet af fondant.

Kagen består af banankagebunde og guldkaramel creme. Den er smurt op med Chocolate Fudge frosting og overtrukket med MMF, som jeg for første gang lod gå helt ud til kanten af pladen, og det passede perfekt til kagen.

Fødselsdagskage med juletema


                               Fødselsdagskage med juletema

Min venindes moster skulle holde stor fødselsdag, og hun ville gerne ha' en kage til festen. Jeg måtte gerne lave den med juletema, hvilket jeg var glad for. Jeg havde bare svært ved at vælge en ide, for det var jo fødselsdag, så jeg synes ikke det skulle være overdrevet juletema. Jeg endte med denne, og jeg valgte pakken, da det jo både kunne være fødselsdagsgave og julegave.

Kagen måtte også gerne smage af jul, så vi blev enige om, at jeg lavede mine egne julebunde og kom appelsinmousse imellem. Men da jeg fandt en opskrift på julemousse, synes jeg, at det var perfekt. Jeg kunne dog ikke nå at afprøve den inden, så det var et sats. Og da der også var en del "jul" i bundene, så valgte jeg at lægge en drømmekagebund i midten, så kagen ikke blev for tung. Jeg smurte den op med Chocolate Fudge frosting, da jeg tænkte, at det ville være godt med lidt chokolade. Kagen er overtrukket med MMF. Gaven er lavet ar RKT, og jeg har overtrukket den med MMF og fondant, der er limet på. Kanten er vanillesmørcreme.

Jeg har ikke fået tilbagemelding på kagen, så jeg ved ikke, om det hele passede sammen, og jeg er bange for, at den var for "tung" alligevel..

Dåbskage med elefant til Oskar


                               Dåbskage med elefant til Oskar

Oskar skulle døbes og hans mor ville gerne ha' en kage med et billede af Oskar og så en elefant. Resten måtte jeg selv bestemme. Farven på kagen skulle være grøn, og jeg valgte at sætte den sammen med en lyseblå, da jeg tænkte, at de ville passe godt sammen. Det var første gang, jeg skulle lave en elefant, men jeg har længe haft lyst til at prøve, og jeg synes også, at den blev rigtig sød. Skoene valgte jeg at lave med små stjerner overalt. Jeg synes også, at kuglekanten ville passe godt til, men jeg fortrød næsten, da jeg var halvvejs. Jeg skulle nemlig selv farve fondanten, og det bliver det ret klistret af, så det tog rigtig lang tid, men det var det værd. Sidst jeg lavede kuglekant, brugte jeg fondant, der var farvet, og det gik noget nemmere.

Kagen skulle batså af chokoladebunde og bananbund, og fyldet skulle være hindbærmousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

Skriftelig tilbagemelding: "Tusind tak for en rigtig god dåbskage. Den smagte rigtig godt, og var virkelig flot. Vi spiste det sidste i går, og der var den stadig god. Så det er bestemt ikke sidste gang, du skal lave kage til os".


                                     Den lyseblå elefant

Drinks Kage


                                            Drinks Kage

Min veninde fyldte 40 år, og hun kunne ikke rigtig finde ud af, om hun skulle holde fest eller ej. Det endte dog i sidste øjeblik med, at hun inviterede til en tøse hyggeaften med lækker mad og drinks. Jeg kunne jo ikke komme uden en kage, så det blev til denne lille og festlige kage. Hun blev rigtig glad for den (og forventede også, at jeg havde en med), og den smagte rigtig godt.

Kagen blev lavet i en weekend, hvor jeg i forvejen havde en del kager, så jeg brugte lidt forskellige bunde, nemlig en chokoladebund og en banankagebund. Fyldet er guldkaramel creme, og den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

lørdag den 14. december 2013

Bryllupskage til Jannie & Lars


                              Bryllupskage til Jannie & Lars

Jannie & Lars skulle giftes, og vi mødtes i god tid, for at finde den helt rigtige kage til dem. De ville gerne ha' en del roser i forskellige nuancer af lyserød, og selve kagen skulle være hvid. Som topfigurer ville de gerne ha' noget anderledes, og Jannie ELSKER Hafferlaffen fra Peter Plys, så hun kunne godt tænke sig at se den som fondant figur. Lars arbejder hos Lego, så det var oplagt, at lave ham som en Lego mand.
Senere fik jeg nogle billeder at gå ud fra, så jeg kunne se, hvad deres stil var. En af kagerne havde dette skønne fald af roser, og den ville jeg gerne prøve at lave. Da de også godt kunne lide det RI mønster, jeg tidligere har lavet, så valgte jeg at lave det, for at give kagen lidt "liv". Jeg var meget i tvivl om, jeg skulle lave mønstret hvidt eller lyserødt, men jeg er nu glad for mit valg af hvid. Jeg satte topfigurerne på et hjerte, som jeg gav lidt perlemor.

Selve kagen skulle bestå af chokoladebunde, og fyldet skulle være jordbær-lime mousse og Tobleronecreme. De ville gerne ha' lidt "bid" i fyldet, så de syntes at lidt hakket Toblerone ville være lækkert, og det dryssede jeg på hvert lag Tobleronecreme. Kagen skulle overtrækkes med "Engelsk icing", da de vægtede smagen meget højt, og de er ikke vilde med fondant.

Det var et virkelig tilfreds brudepar, der hentede kagen. Jeg var meget bekymret for, om jeg havde ramt Hafferlaffen rigtigt, for den betød så meget for Jannie, men hun godkendte den heldigvis.

Skriftelig tilbagemelding:" Kagen smagte bare SÅ dejligt lækkert med chokostykkerne i cremen. Og alt i alt blot flot flot flot og top lækkert. Tak Charlotte".


                         Hafferlaffen & Lego mand topfigurer


                                          Kagen fra siden


                   Bryllupskagen og en ekstra kage "just in case"

onsdag den 27. november 2013

Dåbskage til Alberte


                                    Dåbskage til Alberte

Lille Alberte skulle døbes, og jeg fik frie hænder til at lave hendes dåbskage, så jeg havde lyst til at prøve noget helt andet. Jeg har længe haft lyst til at lave en kage med "den åbne stjerne", og jeg tænkte at her var muligheden. Et andet sted fik jeg inspirationen til striberne og kuglerne. Jeg er selv meget vild med denne kage, for jeg synes bare, den blev så sød.

Jeg har før lavet kage til denne familie, og de ville gerne have "det sædvanlige", hvilket er drømmekagebunde og Cake Boss chocolate mousse. Jeg smurte kagen op med vanillesmørcreme og overtrak med MMF.


                                       Toppen af kagen


                                          Siden af kagen

Disney prinsesse Kage


                                      Disney prinsesse Kage

Marie fyldte 5 år, og hendes mor var lidt sent ude med at spørge på en kage. Jeg havde andre kager i den uge, og pynt der skulle laves, så jeg kunne ikke nå at lave prinsesse pynt, derfor var jeg egentlig ved at sige nej, men kom så i tanke om, at hvis jeg måtte lave den med et glasurbillede, så ville jeg godt kunne nå det. Det var heldigvis i orden, så jeg fandt et fint billede og bestilte det. Kagen skulle være lyserød eller lilla, og jeg lavede den lyserød, da det passede til billedet, og så fik den et par små detaljer med hjerter på siderne, og et kantbånd der matchede rammen.

Kage skulle være drømmekagebunde med fyld af jordbærmousse og Dumlecreme. Jeg smurte den op med vanillesmørcreme og overtrak med MMF.

torsdag den 21. november 2013

Rose cupcakes i tre farver


                                  Rose cupcakes i tre farver

Jeg fik en bestilling på ca. 40 cupcakes sammen med en One Direction fødselsdagskage (se andet indlæg). Toppingen måtte gerne være i forskellige farver, og jeg valgte disse tre. Jeg lavede formen på hver enkelt som en rose, og jeg kan godt se, at det kræver lidt træning for at få dem helt perfekte.

Disse cupcakes skulle være af chokoladekage, og jeg valgte at bruge "engelsk icing" som topping, da den er lækker og kan holde formen udenfor køleskabet.

One Direction Kage til Steffie


                               One Direction Kage til Steffie

Jeg fik en bestilling på en One Direction fødselsdagskage, som skulle være helt magen til den, jeg lavede som konfirmationskage i foråret. Derudover ville hun også gerne ha' ca. 40 cupcakes (se andet indlæg).

Kagen skulle også indeholde det samme som den anden, hvilket er chokoladekage bunde og Cake Boss chocolate mousse. Den nederste kage er overtrukket med "engelsk icing", og den øverste er tyllet med vanillesmørcreme. Roserne er lavet af fondant.

Skriftelig tilbagemelding: "Tusind tusind tak for den dejlige kage, som børnene var super glade for".

Apple Kage


                                           Apple Kage

En fødselar der elsker Apple produkterne, skal da ha' en kage med en Iphone og en Macbook. Da kagen ikke skulle være så stor, valgte jeg at lave pynten i mini størrelse, og det var rigtig hyggeligt at prøve, da jeg jo har prøvet at lave både en Iphone og en Computer i kage. På siden af kagen står der Macbook og Iphone på hver sin side af Apple logo'et.

Kagen skulle bestå af chokoladekage bunde og jordbær-lime mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.


                                      Macbook & Iphone

tirsdag den 19. november 2013

Kage til første skoledag


                                   Kage til første skoledag

Så blev det endelig min søns tur til at starte i skole, det var en dag, vi glædede os meget til. Og da det ikke blev en "rigtig" første skoledag, besluttede jeg, at vi skulle gøre det til noget helt specielt ved at ta' en kage med. Lukas var med til at pynte kagen, vi hjalp hinanden med at sætte alle bogstaver og tal på (hele alfabetet og tallene fra 1-10). Da vi skulle lægge blyant og viskelæder på, foreslog han, at vi tegnede en streg fra blyanten, som viskelæderet så skulle "viske ud". Det synes jeg var en fantastisk ide, og jeg havde ikke engang selv tænkt på det. På billedet er bogen og kanten gul, hvilket skyldes at billedet er taget om aftenen, og at blitzen åbenbart ændrede på farven. Den var faktisk limegrøn, så jeg er lidt ærgerlig over, at den fremtræder som gul på billedet..

Kagen består af chokoladekage, som er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Bogen er også ren chokoladekage med vanillesmørcreme og MMF.


                                         Kagen ovenfra

Baby rump dåbskage til Alberte


                             Baby rump dåbskage til Alberte

Baby rump dåbskage, denne gang på en rund kage. Det er første gang, jeg har lavet den på en rund kage, og jeg var meget bekymret for, at den blev for stor, da jeg har set en del, hvor jeg synes, at babyrumpen fylder alt for meget. Jeg fik den til at fylde det jeg ville, og der blev endda plads til bogstaver og dato ovenpå kagen (det er lidt svært at se på dette billede, men der står 03.11.2013 under navnet).

Kagen skulle være drømmekage bunde, og fyldet skulle være Tobleronecreme og hindbærmousse. Den skulle overtrækkes med "engelsk icing", og det var helt underligt at arbejde med det igen, da jeg har gjort mest i fondant kager på det sidste. Babyrumpen er drømmekage uden fyld, den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

One Direction Kage


                                     One Direction Kage

Endnu en One Direction til en, som jeg før har lavet One Direction til, denne gang valgte jeg dog et andet billede, da der skulle være lidt variation i det.

Kagen skulle også være det samme som sidst, nemlig chokoladekage bunde og fyld af Cake Boss chocolate mousse. Jeg har tyllet med vanillesmørcreme, og billedet er som altid et glasurprint.



Dracula Halloween Kage


                                   Dracula Halloween Kage

Jeg nåede lige at få lavet denne kage til Halloween den 31. oktober. Jeg synes, at det hører til, at lave en kage til den anledning. Jeg havde fået lavet Dracula i kisten i god tid, så jeg manglede bare lige det sidste pynt og selve kagen.

Kagen består af drømmekage bunde, og så skulle jeg lige afprøve noget nyt fyld, som skulle være karamelagtigt. Min veninde havde lavet den som karamelsauce, og vi var enige om, at man sikkert kunne blande den med piskefløde, og så få en lækker karamelcreme ud af det. Jeg prøvede mig frem, og den blev god, faktisk passede den super til drømmekagen, for smagen minder om det, der er ovenpå en rigtig drømmekage, dette bare uden kokos. Jeg smurte kagen op med vanillesmørcreme og overtrak med MMF. Mønstret er lavet med RI og tyl nr. 3. Pynten er lavet af fondant.


                                          Dracula i kisten

Lego Ninjago vulkan Kage


                                 Lego Ninjago vulkan Kage

Så kom dagen, hvor min søn skulle sige farvel til børnehaven, og det krævede selvfølgelig en kage til den afslutning. Han ville gerne have en vulkan kage med Ninjago figurer på, og han bestemte, at det skulle være den røde, sorte, hvide og blå Ninja, Sensei Wu, og så en slange. Jeg synes, virkelig at slangen var svær at lave..

Denne gang ville han gerne have drømmekage med, så bunde og vulkan er drømmekage. Det hele er smurt op med Nutellasmørcreme, og lava'en er lavet af RI og piping gel. Figurerne er lavet af fondant.
Børnehaven var imponerede, og der var ikke meget tilbage, da jeg hentede min søn, så det var rigtig dejligt.

Chelsea Kage


                                            Chelsea Kage

Emil er meget stor fan af Chelsea og til hans 10 års fødselsdag, ville han gerne have en Chelsea kage. Det er første gang, jeg prøver at lave det logo, og det var ikke helt nemt, da der er skygger på, men det lykkedes at lave den, og jeg var meget tilfreds.

Kagen skulle bestå af banankage med hakket chokolade, og fyldet skulle være en slags chokolade, så jeg valgte guldkaramel creme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Logo og fodbolde er lavet af fondant.

Skriftelig tilbagemelding: "Tusind tak for den MEGET fine kage! Den skabte stor glæde og benovelse! Tak for dejlig kage"

Kage med marcipan overtræk

 

                              Kage med marcipan overtræk

Denne anemone er min "prøve" anemone, jeg synes, at den fortjente en plads på en kage, og så havde jeg lyst til at prøve at lave en kage til mig selv og familien, hvor jeg så også lige kunne afprøve en ny creme.

Kagen består af drømmekagebunde, og fyldet skulle være karamelcreme, meeeen det gik ikke helt som forventet. Jeg havde smeltet fløde og hvid chokolade og sat det på køl, og da jeg så skulle lave selve karamellen, endte det med at blive en meget hård klump. som jeg ikke kunne bruge til noget. Så nu stod jeg med en hvid chokoladecreme, som jeg skulle gøre et eller andet ved. Jeg besluttede at tilsætte kokos, og det blev faktisk ret godt. Kagen smurte jeg op med vanillesmørcreme, og jeg overtrak med marcipan. Jeg bruger ellers næsten aldrig marcipan til overtræk, da jeg synes, at det er meget svært at få pænt. Det revnede også lidt rundt i kanten, men det kunne nemt dækkes med blomster af flødeskum. Så alt i alt en rigtig lækker kage, som jeg selv fik noget af, for engang skyld.

Anemone Kage


                                         Anemone Kage

En bestilling på en anemone kage gav mig mulighed for at få fat i anemone udstikkere, som jeg længe har overvejet at købe, og så var de endda på tilbud! Bestillingen lød på et par anemoner i mørkelilla, og så tallet 60, så det var til at gå til (bestillingen var også en "sidste øjeblik"). Jeg var spændt på, om jeg kunne lave anemonerne, og jeg lavede først en prøve anemone, for at få fornemmelsen for, hvordan jeg skulle lave dem. Hende der havde bestilt kagen, var meget imponeret over dem og synes, at de lignede rigtig godt. 

Kagen skulle bestå af chokoladebunde, og fyldet skulle være jordbær-lime mousse. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Anemonerne er lavet af fondant.



Dåbskage til Theodor


                                   Dåbskage til Theodor

Theodors dåbskage skulle være med hjerte billede, og ellers måtte jeg selv bestemme, hvad der skulle på af pynt. Jeg ville prøve at lave hjertet på en rund kage, da jeg lige havde fået fat i et sæt med de runde forme, så jeg havde mulighed for at lave en rund kage på 30 cm. Jeg tænkte, at det ville passe godt med baby Converse sko og en baby. Jeg lavede babyen på en ny slags blomst, og så gav jeg ham en fondant ble på. Navnet passede godt på siden af kagen.

Kagen skulle bestå af chokoladekage og drømmekage bunde. Fyldet skulle være Cake Boss chocolate Fudge frosting og jordbær-lime mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Hjertet består af chokoladekage og er fyldt med jordbær-lime mousse. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Sko og figur er lavet af fondant.

Dåbskage til Kornelius


                                     Dåbskage til Kornelius

Dåbskagen til Kornelius startede som en ganske enkelt kage uden for meget pynt, men da Kornelius' far så mine tidligere kager, blev det lavet om, han ville gerne ha' mini baby rump, sko og stjerner, så den mindede om den, jeg havde lavet til William. Og det fik han så..

Kagen skulle bestå af drømmekagebunde, og fyldet skulle være Toblerone creme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Baby rumpen er drømmekage, som er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

Jeg fik en helt fantastisk tilbagemelding på denne kage: "Hold nu op en smuk kage, du har lavet til os, den var over alle forventninger, og alle synes, den var vildt imponerende! Og så smagte den lige så himmelsk, som den så ud! Det bliver absolut ikke sidste gang, vi vil bestille en kager fra dig, selvom du bor 2 timers kørsel fra os. Alt ros herfra! Og tusind tusind tak.

Blomster Cupcakes


                                    Blomster Cupcakes

Min mors fødselsdag fejrede vi sidste år med cupcakes, så jeg besluttede at gøre det samme igen i år. Denne gang blev det små "urtepotter med blomster". Det blev et fælles projekt for min søn og jeg. Han lavede selv de laksefarvede/hvide blomster, og han satte dem også selv på cupcaken. Et rigtigt hygge projekt..

Kagerne er lavet af banankage, og toppingen er guldkaramel creme. Jeg tænkte at man vel godt kunne lave creme med guldkaramel, når man kan med så meget andet chokolade, og det lykkedes. Kombinationen af banankage og guldkaramel creme var bare helt fantastisk. Blomsterne er lavet af fondant.


                                        Blomsterne i "skjuler"

onsdag den 23. oktober 2013

Støt brysterne Kage


                                   Støt brysterne Kage

I anledningen af en kagekonkurrence (Pink-Støt brysterne) på fb, besluttede jeg mig for at lave denne kage. Jeg har set de andres kager, som er rigtig flotte, men min følger i hvert fald temaet.

Jeg får sjældent tid til at eksperimentere med forskellige smage, så til denne kage ville jeg prøve noget nyt. Jeg lavede min drømmekagedej og tilsatte kanel og hakkede hasselnødder, og det blev ret godt. Jeg smurte kagen op med en chokoladesmørcreme og overtrak med MMF. Så lavede jeg en lille tatovering med teksten "Støt brysterne", og jeg skrev på med spiselig tusch. Jeg lavede mønster og kanter med RI. Det var en sjov måde at dekorere på, selvom det var lidt hårdt for min hånd... Og så må vi endelig ikke glemme den lille lyserøde sløjfe, som er lavet af fondant.
 
Jeg fik en del kommentarer og en masse "likes" på kagen, så det var skønt, da jeg selv var rigtig stolt af resultatet.


                               Kagen fra en anden vinkel

Halloween småkager


                                   Halloween småkager

Så nærmer Halloween sig, og for nylig bagte min søn og jeg Halloween småkager med nogle nye udstikkere. Dejen er en vanille småkage dej, opskriften fandt jeg på nettet, jeg synes dog ikke, at den var så god at arbejde med. Småkagerne er pyntet med Ri, og bogstaverne er lavet af fondant.
Det tog lang tid at dekorere dem, og jeg foretrækker helt sikkert at lave store kager, men de smagte rigtig godt.

FCM vs. B.I.F. Kage


                                        FCM vs. B.I.F. Kage

En af mine veninder skulle til fødselsdag hos sin lillebror, og han er kæmpe Brøndby fan. Meeeen nu er det jo FC Midtjylland der er "vores" hold her i Herning, så da de for nylig tæskede Brøndby godt og grundigt, så synes hun lige, at hun ville træde lidt i det med en kage med de to logo'er. Stillingen skulle selvfølgelig på, og så ville hun også gerne have en kniv med blod på. Og det kom der denne drabelige kage ud af.

Kagen består af chokoladebunde, og fyldet er Chocolate fudge frosting og jordbærmousse. Den er smurt op med Chocolate fudge frosting og overtrukket med MMF. Logo'erne er lavet af fondant, og kanten er tyllet med vanillesmørcreme.

Skriftelig tilbagemelding: "Hold kæft en god kage".

1-års fødselsdagskage til Nicklas


                            1-års fødselsdagskage til Nicklas

En af mine veninder ville gerne have en lille kage med til sin nevøs 1 års fødselsdag. Det skulle være den kage, som han måtte få helt for sig selv, så den skulle ikke være så stor, men med det pynt som hun ville have på, så skulle der jo også være plads på kagen. Der skulle selvfølgelig stå Nicklas 1 år på den, og så skulle der Converse sko, en sut og perler på. Og sådan blev det.
Jeg fik at vide, at det første Nicklas gjorde var at tage sutten i munden, og han var så vild med kagen, at han skreg, da han ikke måtte få mere, så man kan vist roligt sige, at det var en succes.

Da kagen var til så lille en dreng, så består den af ren chokoladekage, den er smurt op med Chocolate fudge frosting, og så er den overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.


Marathon Kage


                                        Marathon Kage

En kage som en overraskelse til en mand, der havde løbet Berlin Marathon 2013 på en rigtig fin tid. Det tog ikke lang tid for mig, at beslutte, hvordan den skulle se ud. Her er marathon løberen lige kommet over målstregen og faldet om af udmattelse og glæde. Der skulle selvfølgelig en medalje på, og jeg valgte at holde bogstaverne i de tyske farver.

Kagen skulle bestå af chokoladebunde, og fyldet skulle være Tobleronecreme og hindbærmousse. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant og "Finish" skiltet er holdt oppe af et par tandstikkere.

Kagekone Kage


                                        Kagekone Kage

Denne kage er noget helt andet, end hvad jeg plejer at lave, men jeg synes, at den blev meget sød, og den var virkelig sjov at lave. Bestillingen lød på en firkantet kage med omridset af en "kagekone fra bageren", og med "40 år" stående midt på. Så mine tanker gik straks på marcipan og en "barnlig" kage. Så jeg skar damen ud i marcipan, tegnede op med smeltet chokolade og farvede kjolen med RI. Og så prøvede jeg at lave blomster og hjerter med smeltet chokolade. Håret skulle selvfølgelig være af snørebånd, og jeg valgte dem med karamel.

Kagen skulle bestå af drømmekagebunde, og fyldet skulle være blåbærmousse med stykker af frisk mango. Jeg må indrømme, at jeg var spændt på denne sammensætning i moussen, men hold da op hvor smager det bare godt! Jeg overtrak kagen med hvid chokoladesmørcreme.

onsdag den 16. oktober 2013

Dåbskage til Julie


                                      Dåbskage til Julie

Julies dåbskage skulle bestå af forskellige elementer fra flere kager. Opbygningen skulle være som de andre med hjertet, men det skulle være uden billede. Den skulle være lilla, og pynten skulle være kjole, sko, baby, hagesmæk med navn og blomster. Jeg havde lyst til at prøve at lave babyen i en blomst, og jeg synes virkelig, at resultatet blev godt.

Kagen skulle bestå af 2 chokoladebunde og 1 bananbund med hakket chokolade, og fyldet skulle være jordbærmousse. Hjertet består også af banankage. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og pyntet med MMF. Pynten er lavet af fondant.


                                     Baby'en i blomsten