mandag den 25. august 2014

"Bee my friend" Kage


                                       "Bee my friend" Kage

Denne kage lavede jeg til en veninde, som jeg havde været uvenner med i nogle måneder. Vi skulle mødes igen, og jeg synes, at teksten "Bee my friend" sammen med frøen med en bi på næsten, var en rigtig sød forsoningskage. Jeg lagde kagen ind på en kageside på fb, og der var en, der åbenbart ikke kunne se sammenhængen, for hun skrev, at jeg skulle slette det ene "e", så jeg måtte skære det ud i pap:"Bi" på engelsk "bee", og "vær" på engelsk "be", sæt det sammen så får det den rigtige betydning. Min veninde forstod den heldigvis godt, og det er det vigtigste.

Jeg ved, hun elsker chokoladekage, så det består bundene selvfølgelig af. Fyldet var en ny opskrift, jeg lige ville prøve af, en hvid ckokolade-hindbær creme, og hold da op den smagte godt! Jeg smurte kagen op med chokoladesmørcreme, og så overtrak jeg med MMF. Pynten er lavet af fondant.

Herning Fremad Konfirmationskage


                            Herning Fremad Konfirmationskage

Forårets sidste konfirmationskage var denne Herning Fremad logo kage. Jeg var meget spændt på denne kage, om jeg kunne skære logoet ud i kage, og få det til at passe med tekst o.s.v. ovenpå kagen, og om jeg kunne ramme farven. Men det gik da rimeligt, det var et svært logo, så det kunne være gået meget værre. Pynten med fodboldstøvlerne og fodboldene gav den lige det sidste.

Kagen skulle bestå af chokoladebunde og vanilleflødecreme. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Logo'et er lavet af chokoladekage, vanillesmørcreme og MMF. Alt pynt er lavet af fondant.

Skateboard Nonfirmationskage


                                 Skateboard Nonfirmationskage

Min første nonfirmationskage, men ikke min første skateboard kage. Jeg har prøvet at lave rampen før, men skater silhuetterne har jeg ikke prøvet, så der var lidt nyt i denne kage.

Kagen er drømmekagebunde og vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Rampen er skåret ud af drømmekage, og den er også smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

One Direction Konfirmationskage


                     One Direction Konfirmationskage til Matilde

One Direction er et populært tema til pigernes konfirmationskage. Denne skulle være i hjerteform og pink. Jeg pyntede med hjerter, og synes den blev rigtig sød.

Kagen består af chokoladebunde og skildpaddecreme. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Sweet 16 Kage


                                         Sweet 16 Kage

Jeg fik til opgave at lave en sweet 16 kage, og det var et spændende projekt at blive kastet ud i. Jeg tænkte fin kjole og diadem, og ud af det kom denne kage. Jeg har lavet skørtet af RKT og limet (med spiseligt lim) rosenblade på. Overkroppen er lavet af fondant. Sko og diadem er også lavet af fondant.

Kagen består af chokoladebunde og vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Mors Dags Kage 2014


                                          Mors Dags Kage 2014

Mors dag 2014. Jeg havde egentlig ikke tid til at lave kage i år, men jeg brugte noget dej og fyld, som jeg alligevel havde gang i. Det var chokoladebunde og Cake Boss chocolate mousse. Kanten er et bånd af marcipan, og roserne er lavet af flødeskum, og så har jeg drysset med spiseligt guldglimmer, det er bare lidt svært at se på billedet.

One Direction Konfirmationskage


                      One Direction konfirmationskage til Mette

Til Mettes konfirmation var ønsket en One Direction kage. Den skulle være pink, men ellers havde jeg frie hænder. Jeg valgte at pynte med stjerner og sløjfer, og jeg synes den blev rigtig fin.

Kagen skulle være chokoladebunde og Cake Boss chocolate mousse. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Christopher Kager


                                       Christopher Kager

2 stk. Christopher kager.. De skulle selvfølgelig være med sukkerprint, men hvad skulle jeg så lige finde på. Den ene skulle være pink, så det blev denne hjertekage, hvor jeg også lavede rammen af små hjerter og borden af lidt større omvendte hjerter.

Denne kage skulle bestå af chokoladebunde, og fyldet skulle være jordbærmousse og Guldkaramel creme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.



Den anden Christopher kage skulle være lilla, og jeg lavede den rund. Rammen og borden på den blev lavet af små fondant blomster.

Denne kage skulle bestå af chokoladebunde, og fyldet skulle være Cake Boss chocolate mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Bryllupskage smagning


                                         Bryllupskage smagning

Jeg har flere gange haft brudepar til prøvesmagning, og jeg plejer at bage en bunde, og lave de ønskede cremer/mousser, og så kan de selv sammensætte det. Men denne gang havde jeg lyst til at prøve noget nyt, så jeg lavede denne kage. Det er dog sidste gang, jeg vil gøre så meget ud af det, for der blev spist meget lidt, så det var lidt spild, men jeg fik da øvet på icing roser...

De havde ønsket drømmekagebunde med fyld af jordbærmousse og hvid chokoladecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme i den side, hvor den er overtrukket med MMF. Den anden side er med "engelsk icing" roser. De valgte denne kombination, men det skulle være jordbær-lime mousse i stedet for almindelig jordbærmousse.

Fodbold Konfirmationskage


                                 Fodbold Konfirmationskage

Til Mikkels konfirmation fik jeg et billede af en kage, som en anden har lavet, og jeg skulle lave kagen ud fra billedet. Jeg er ikke så vild med at lave kager magen til nogen andre har lavet, men jeg kunne rigtig godt lide designet af denne kage, så det gjorde ikke så meget. Jeg var mest spændt på, om fodboldstøvlerne ville blive stående, men det var ikke noget problem, heldigvis.

Kagen skulle bestå af banankage bunde med hakket chokolade, og fyldet skulle være jordbær-lime mousse og vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF og fondant. Fodboldstøvlerne er lavet af fondant.



                                     Ronaldo "snyde" Kage

Mikkels mor ville rigtig gerne overraske med en kage med billede, som kunne gemmes som minde. Så jeg foreslog at lave en "dummy". Altså en "kage", der består af flamingo, og som bliver overtrukket med MMF. Ovenpå limes billedet fast, og jeg pyntede kanten med halve forbolde lavet af fondant og malet med spiselig maling. I hjørnerne satte jeg nogle enkle fondant blomster.

Fjällräven taske Konfirmationskage


                            Fjällräven taske Konfirmationskage

Den sidste kage til Sofies konfirmation skulle være en lille Fjällräven kage. Det var tredje gang, jeg skulle lave den, og jeg burde egentlig være kendt med den kage, men jeg fik desværre lavet en farve forskel på tasken og lommen, men denne gang fik jeg da alt på selve logo'et med.

Denne kage skulle bestå af chokoladebunde og fyldet var vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MF.

Breaking Dawn bog Konfirmationskage


                         Breaking Dawn bog Konfirmationskage

Den anden konfirmationskage til Sofie skulle være en Breaking Dawn bog kage. Kagen skulle ligne bogen, og så skulle der være røde roser, og et bogmærke med "Sofie" på den. Det krævede selvfølgelig et sukkerprint for at få det rette cover på bogen. Jeg brugte købe fondant, da det er svært at farve det så sort selv. Problemet med den sorte fondant er bare, at det tørrer ret hurtigt, hvilket gør det rigtig svært at arbejde med. Det gav et par skønhedsfejl, men det kunne jeg desværre ikke gøre noget ved.

Kagen skulle være rød og hvid inden i, så jeg lavede drømmekagebunde, som jeg farvede røde med pastafarve. Fyldet blev hvid chokoladecreme, og kagen blev smurt op med vanillesmørcreme. Den er overtrukket med fondant, og roserne og bogmærket er også af fondant.


Make-up Konfirmationskage


                                   Make-up Konfirmationskage

Sofies konfirmation krævede 3 forskellige kager, den første var denne make-up kage. Kagen skulle være en rigtig tøse kage, og farven skulle være lilla. Sofies mor og jeg blev ret hurtigt enige om, at den skulle ha' hele armen med make-up, sko, taske og en Iphone. Og det blev til denne fine kage, hvor jeg fik prøvet at lave flæser for første gang.

Denne kage skulle bestå af chokoladebunde, jordbærmousse og Cake Boss chocolate mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF og fondant. Pynten er lavet af fondant.

Skriftlig tilbagemelding på (alle 3) kager: "Den var et mega hit. Super super flot. Det var de 2 andre nu også. Du er virkelig dygtig. Tusind tak."

Prinsessekage til Cilie


                                    Prinsessekage til Cilie

Cilies mor ville gerne ha' en prinsessekage til Cilies 4 års fødselsdag, og det er jo ikke første gang, jeg laver sådan en, så jeg ville gerne prøve et nyt "design". Jeg prøvede at lave folder i kjolen, og det var faktisk sværere, end når den skal ligge glat. Jeg lavede en masse små roser med en mini mould, og pyntede kjolen med dem og små lyserøde perler. Cilies yndlingsfarver er nemlig lilla og lyserød, og jeg synes, at kombinationen blev rigtig fin.

Selve kjolen består af drømmekage, og fyldet er jordbærmousse og Cake Boss chocolate mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Dukken er af plastik og pyntet med MMF og fondant.

onsdag den 2. juli 2014

Mariehøne Kage


                                          Mariehøne Kage

Josefine Jennys 1 års fødselsdagskage skulle være noget med mariehøns og bier, og jeg så endelig en chance for at lave en mariehøne af kage. Og jeg synes, at denne kage blev rigtig sød, og det var virkelig hyggeligt at lave mariehønen.

Kagen skulle bestå af chokoladebunde, og fyldet skulle være jordbærmousse og Daimcreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme, og det er græsset også lavet af. Båndet rundt om kagen er MMF. Pynten er lavet af fondant. Mariehønen er chokoladekage, der er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med fondant. Antennerne er lavet af blomstertråd, som jeg har malet med spiselig maling, og i enderne har jeg sat kugler af fondant.

Basset Hound Kage


                                        Basset Hound Kage

Denne kage er lavet til et par, som skulle hente deres første hund, og de ville gerne komme med en kage til dem, de skulle købe den af. De ville gerne have haft en hund helt lavet af kage, men der måtte jeg meldt pas, da jeg ikke var sikker på, hvordan jeg skulle lave en "rigtig" hund af kage. Så vi blev enige om, at jeg lavede en Basset Hound figur i fondant i stedet. Det blev så til 2 små hunde, og jeg var meget tilfreds med dem. Der skulle stå Bassereden på kagen, da stedet hed det.

Kagen består af chokoladebunde, og fyldet er Daimcreme. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF og fondant.

Regnbue muffins


                                         Regnbue muffins

Da min søn skulle på lejr med skolen for første gang bagte vi regnbue muffins, som de kunne hygge sig med. Jeg bagte kagerne og min søn pyntede dem. Og de var både sjove at lave, og et hit hos børnene.

Bagerens jordbærtærte


                                       Bagerens jordbærtærte

Jeg har i flere år haft en opskrift liggende på bagerens jordbærtærte. Jeg når bare aldrig at prøve at lave den, før jordbærrene er væk igen. I foråret fandt jeg dog ud af, at de spanske jordbær var rigtig gode, og jeg fik endelig lavet en jordbærtærte. Den smagte godt, men jeg var lidt skuffet over den. Bunden skulle have været anderledes, den var lidt kedelig, og så skulle der have været flødeskum i vanillecremen. Så de ændringer laver jeg næste gang...

Movie star palnet Kage


                                      Movie star planet Kage

Jeg fik til opgave at lave en Movie star planet kage, og det var en fin udfordring. Heldigvis spiller min søn Movie star, så jeg vidste lidt om, hvad det gik ud på, og kagen blev præcis, som jeg ønskede.

Kagen skulle være chokoladebunde og Cake Boss chocolate mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant, og enkelte dele er malet med spiselig maling.

Skateboard Kage til Oscar


                                   Skateboard kage til Oscar

Oscars mor ville gerne have en kage med skateboards i forskellige farver, da selve kagen skulle være grå. Så jeg lavede denne skateboard rampe med små skateboards på. Jeg kom lidt "spray maling" på siden, for at give den lidt effekt.

Kagen skulle være chokoladebunde, og fyldet skulle være vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Selve rampen består af chokoladekage, smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF og fondant.

Skriftlig tilbagemelding: "Vil lige takke endnu engang for den flotte skaterkage. Min dreng blev bare SÅ glad og fik et stort smil på læben, da han så kagen. Den smagte bare rigtig godt. TAK!!" 

Gammedags æblekage cupcakes


                            Gammeldags æblekage cupcakes

MUMS de her er lækre... Jeg fandt en opskrift og måtte bare prøve dem. De smager virkelig som gammeldags æblekage. Selve kagen med makroner, et hul i midten med hjemmelavet æblegrød og flødeskum på toppen. Pyntet med et stykke æble. Det er ikke sidste gang, jeg har lavet dem!

Kager med dyr til William Emil


                                Kage med dyr til William Emil

William Emil fyldte 1 år, og fødselsdagen skulle holdes af 2 gange. Hans mor bestilte 2 kager, hvor der skulle være dyr på, og kagerne behøvede ikke være ens, hvilket jeg var glad for. Den første blev denne med krokodille, løve, flodhest og panda på. 

Denne kage indeholder chokoladebunde, jordbær-lime mousse og Daimcreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Vandet er lavet af piping gel, og græsset er vanillesmørcreme.



                               Kage med dyr til William Emil

Kage nr. 2 til William Emil blev denne søde kage med elefant, abe og giraf på.

Denne kage indeholder chokoladebunde og blåbærmousse. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Skriftlig tilbagemelding: "1000 tak fordi du gav dig tid til at lave kager til os. De var bare så flotte og smagte rigtig godt, samt de fik stor ros af alle gæsterne".



                                Dyrene inden de kom på kagerne

Britney Spears Circus Fantasy parfume Kage


                      Britney Spears Circus Fantasy parfume Kage

Min papsøn spurgte, om jeg ikke kunne lave en parfumekage til hans mor, og jeg fandt frem til, at hun har denne parfume, så den ville jeg efterligne. Jeg havde en ide om, at parfumeflasken skulle være helt rund, men jeg kunne ikke overtrække den, så det blev fint og glat, så jeg blev så sur, at jeg smed den i skraldespanden. Og så måtte jeg hurtigt finde en anden løsning. Det blev til romkuglemasse, og så lavede jeg "flasken", så det ser ud som om, at den kommer op af "æsken".


Kagen består af drømmekage bunde, og fyldet er Choko-karamel crisp creme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF og fondant. Romkuglemassen er smurt op og overtrukket med det samme som kagen. Jeg lavede en gelantine bobbel, og den fungerede perfekt som låg.



Min første Othello Lagkage


                                  Min første Othello Lagkage

Jeg har længe gerne ville prøve at lave en Othello lagkage, og til min kærestes fødselsdag tog jeg mig endelig sammen. Jeg havde ikke lige "nerver" til at forsøge mig med at lave lagkagebundene, så dem købte jeg. Resten er dog hjemmelavet. Mellem hvert lag er der hindbærsyltetøj, vanilleflødecreme og knuste makroner. Glasuren var noget møg at lave, for den stivnede, inden jeg nåede at smøre den glat, så jeg tog den af igen, og lavede en almindelig kakao glasur. Der er marcipanbånd rundt i kanten og flødeskums roser langs kanten. Og så sluttede jeg af med at pynte med skiver af jordbær. Den var MUMS!

Numse Kage


                                             Numse Kage

Min kæreste havde fødselsdag, og sidste år lavede jeg en brystkage til ham, så i år synes jeg, at det var meget passende, at jeg lavede en numse kage. Kagen er lavet ud fra en af mine kage bøger, og den var super sjov at lave.
Kagen var for sjov, så der er ikke noget inden i den. Den er bare lavet af drømmekage, der er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF og fondant. 
Min kæreste elsker Othello lagkage, så sådan en havde jeg også lavet til ham.



                                        Numsen fra siden

onsdag den 21. maj 2014

Lego Ninjago Kage til Theodor


                                 Lego Ninjago Kage til Theodor

Theodor elsker Ninjago, så han skulle selvfølgelig have en kage med Laval og Cragger og legoklodser på. Kagen skulle være sandfarvet, så jeg lavede farverige kugler rundt i kanten, for at give lidt farve til den.

Kagen består af chokoladebunde, og fyldet er vanilleflødecreme og blåbærmousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Skriftlig tilbagemelding: "Mange tak for en super go' kage. Han blev så glad og overrasket, og han ville næsten ikke have at vi skulle spise den".

Fødselsdagsgave Kage


                                        Fødselsdagsgave Kage

Min underbo skulle holde fødselsdag for familien, og hun ville gerne overraske dem med en af mine kager. Jeg blev ret hurtig enig med mig selv om, at hun skulle have en fødselsdagsgave. Og jeg valgte at pynte den med lidt nelliker. Hun blev meget glad for den, og hendes gæster blev overraskede. Hun fortalte, at hun havde købt flødeboller til børnene, i tilfælde af, at de ikke kunne lide kagen med fyld. Men hun fik ikke brug for dem, for de var vilde med kagen. Så dejligt at høre sådan en fortælling.

Kagen består af chokoladebunde og Cake Boss chocolate mousse. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

søndag den 18. maj 2014

Golf Kage


                                               Golf Kage

En Greenkeeper der fylder 30 år, skal selvfølgelig have en golf kage. Jeg fik frie hænder, og det blev til denne kage. Et tema, som jeg ikke kender så meget til, men den var rigtig sjov at lave.

Kagen består af chokoladekagebunde, og fyldet er vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. "Bakkerne" er også lavet af chokoladekage. Sandet er lavet af knuste kiks, og pynten er lavet af fondant.

Skriftlig tilbagemelding: "Din kage blev rost helt vildt. Alle syntes, at den var mega flot, og den smagte himmelsk".

Skolestarts Kage til Anton


                                    Skolestarts Kage til Anton

Anton havde fødselsdag og skulle snart starte i skole, så hans mor ville gerne, at han fik en kage med, som viste hans nye start. Jeg havde i forvejen prøvet at lave sådan en kage til min egen søn, så vi blev ret hurtige enige om, hvordan den skulle se ud. Hun ville også gerne have mariehøns og flag på Antons kage.

Da kagen var til børnehaven, blev vi enige om, at den kun skulle består af chokoladekage, og bogen er også lavet af chokoladekage. Begge dele er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

Fastelavnstønde Kage



                          Fastelavnstønde Kage 2014

Vi skulle til fastelavn på min søns skole, og jeg måtte selvfølgelig lave en kage. Valget faldt på denne fastelavnstønde, hvor det var oplagt at fylde den med en overraskelse af m&ms. Jeg var meget spændt på, om det ville lykkes med, at de faldt fint ud af kagen, når den blev skåret, så jeg var lykkelig over, at det så så fint ud.

Kagen består af drømmekagebunde, og imellem dem er der et tyndt lag Chocolate Fudge Frosting, dette er kagen også smurt op med. Den er overtrukket med MMF og fondant. Pynten er lavet af fondant.

torsdag den 27. februar 2014

Bonderøvskage


                                          Bonderøvskage

Min veninde skulle bruge en kage til hendes nabos surprise fødselsdagsfest. Kagen skulle være med traktor, høns og værktøj, og med teksten "Tillykke Ole din bonderøv". Jeg var desværre syg i ugen op til, at jeg skulle lave kagen, så jeg havde lidt svært ved at overskue at skulle igang med at lave pynten. Jeg besluttede mig for at lave værktøjet ved at skære det ud, i stedet for at forme det i hånden. Så det var både noget nyt og en lidt nemmere metode. Og jeg synes, at det passede godt på kagen.

Kagen skulle bestå af chokolade og drømmekagebunde, og fyldet skulle være Guldkaramelcreme og vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med chocolate fudge frosting og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

Skriftelig tilbagemelding: "Kagen var super god, og han blev rigtig glad for den. Resten af gæsterne var også begejstret"

Dåbskage til Frida


                                         Dåbskage til Frida

På Fridas dåbskage var det vigtigste en elefant, ligesom den jeg har lavet tidligere. Derudover måtte der gerne være blomster på, og så skulle farven være ligesom på invitationen - lys og mørk lilla og lidt lyserød. Jeg ville gerne prøve at lave noget nyt rundt i kanten, og blev inspireret af, at der gerne måtte være blomster på. Jeg overvejede at blande de to farver langs kanterne, men besluttede mig for en lys lilla blomsterkant og en mørk, og jeg synes det fungerede fint.

Kagen består af drømmekagebunde, og fyldet er Daimcreme og vanilleflødecreme. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

Dåbskage til Cecilie


                                       Dåbskage til Cecilie

Cecilie skulle døbes og hendes mor ville gerne ha' en kage med den åbne "stjerne", og i farven lilla. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers lige skulle gøre med den, men endte med hjerter på siden og sløjfer. Og selvfølgelig babyen på toppen.

Kagen skulle bestå af chokoladebunde og Daimcreme. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.

Skriftelig tilbagemelding: 1000 tak for en fantastisk kage igen, den faldt i god jord"

Valentinskage 2014


                                       Valentinskage 2014

Dette års Valentinskage blev et hjerte med perler og røde roser. Jeg prøvede at lave et mønster på kagen, men det var ikke så nemt at få det til at gå op, som hvis det er på siden af en kage. Og perlerne blev spredt lidt ud over det hele.

Kagen består af chokoladebunde og Daimcreme. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Roserne er lavet af fondant.

Tulipan Kage


                                            Tulipan Kage

Den 12. februar 2014 var det 10 år siden, jeg mistede min elskede morfar. Og i den anledning lavede jeg en lille kage. Der skulle tulipaner på, fordi der var tulipaner til begravelsen, og det derfor altid er tulipaner, jeg lægger ved hans grav.

Kagen består af drømmekagebunde og Cake Boss chocolate mousse. Den er ikke smurt op med noget, da jeg ville prøve om det kunne undværes, når man overtrækker med marcipan. Jeg foretrækker dog opsmøring, da marcipanen nemmere sidder fast. Kanten er flødeskum og tulipanerne er af fondant.

Sidste aftenvagt tema Kage


                                Sidste aftenvagt tema Kage

Jeg fik en bestilling på en kage, hvor der bare skulle stå "sidste aftenvagt" på i lyserød. Så det var da en nem bestilling. Jeg valgte dog lige at tilføje et par lyserøde roser også.

Kagen består af drømmekagebunde og Cake Boss chocolate mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme, og den er overtrukket med marcipan. Kanten er flødeskum.

Prinsesse Sofia Kage


                                      Prinsesse Sofia Kage

Jeg blev spurgt, om jeg kunne lave en Prinsesse Sofia kage, og da jeg ikke kendte til Prinsesse Sofia, så måtte jeg kigge på Google, for at få kendskab til hende. Jeg havde flere ideer, men det endte med denne fine kage med Sofia ovenpå. Jeg var meget spændt på, om jeg kunne finde ud af at lave hende, så hun kom til at ligne, men jeg var selv rigtig glad for resultatet, og det kørte bare for mig.

Kagen skulle bestå af chokoladebunde og fyldet skulle være jordbærmousse og Cake Boss chocolate mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Prinsessen er lavet af chokoladekage og fondant.

Skriftelig tilbagemelding: "Tak for den fine Sofia kage, den bragte lykke her"


                                         Kagen fra siden


                                          Prinsesse Sofia


Lukas' farvestrålende hjertekage


                           Lukas' farvestrålende hjertekage

Min søn er blevet ret vild med at gå med i køkkenet og opfinde kager. Han ville gerne opfinde en dej, da han havde stor succes med det, da vi bagte julesmåkager. Jeg synes dog, at han skulle tage udgangspunkt i min drømmekage dej, og så blev vi enige om at tilsætte hakkede mandler, hvid chokolade og banan. Han ville gerne farve bundene, så en blev blå og en blev grøn. Jeg havde noget jordbær-lime mousse i overskud, så det kom vi imellem bundene. Til sidst overtrak vi kagen med orange glasur og dryssede med glimmer. Det blev en god og farverig kage.. uhmmm.


                                           Kagen indeni

Dåbskage med ugle


                                     Dåbskage med ugle

Jeg fik en bestilling på en dåbskage med ugle til Grys dåb. Jeg fik et billede, som jeg gerne måtte gå ud fra. Jeg kunne se, at det var Camilla, der har www.himmelske-kager.blogspot.com der havde lavet kagen, så jeg skrev til hende for at få tilladelse til at lave min kage ud fra hendes design. Jeg har ikke lavet en ugle kage før, og jeg havde en del problemer med at få uglen helt rigtig. Til gengæld var det rigtig sjovt, at lave træet med blomster op ad kagen. Den oprindelige kage har mange blomster på, men jeg valgte at lave den her lidt anderledes, da jeg følte, at det ville blive for meget med en masse blomster, da kagen kun var i to etager (Camillas er i tre etager).

Kagen består af drømmekagebunde og chokoladebunde. Fyldet er Jordbær-lime mousse og Cake Boss chocolate mousse. Kagen er smurt op med chocolate fudge frosting og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

Skriftelig tilbagemelding: "Tusind tak for den super flotte kage! Den blev et skønt indslag på en dejlig dag"


                                            Den søde ugle