lørdag den 21. september 2013

Dåbskage til Emma


                                         Dåbskage til Emma

Emmas dåbskage skulle laves ud fra et billede, men med nogle få ændringer. Og jeg lavede så flere ændringer, da kagen på billedet ikke var stor nok til denne dåb, så jeg blev nødt til at sætte den ovenpå en firkantet kage. Det er ikke altid lige nemt at lave en kage, som en anden har lavet først, og jeg havde da også lidt problemer, da størrelses forholdene ikke var de samme. Jeg synes dog, at den endte som en rigtig sød kage.

Kagen skulle bestå af chokoladebunde og daim creme. Jeg smurte den op med vanillesmørcreme og overtrak med MMF. Pynten er lavet af fondant.

Bamse og Kylling Kage til Laura


                           Bamse og Kylling Kage til Laura

Laura fyldte 3 år, og hun ville gerne ha' en Bamse og kylling kage, og så havde hun et stort ønske om, at der kunne komme en lille mariehøne på sammen med Bamse og kylling. Så Laura fik selvfølgelig sit ønske opfyldt.

Kagen består af chokoladebunde, og fyldet er jordbær-limemousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.


50-års/Hello Kitty Kage


                                      50-års/Hello Kitty Kage

Jane skulle holde sin 50-års fødselsdag, og hun ville gerne have en kage til kaffen. Da der kom 2 piger på 2 år til festen, ville hun gerne, hvis der kunne komme en Hello Kitty figur på til dem hver. Resten af pynten var op til mig. Og jeg valgte at holde kagen i rødt og hvidt, og lave røde og hvide roser, og et par enkelte små røde blomster.

Kagen består af chokoladebunde, og fyldet er jordbær-limemousse. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

tirsdag den 10. september 2013

MBA Kage


                                               MBA Kage

En af mine gamle klassekammeraters kæreste havde fået sin MBA, og det skulle fejres, så de bestilte en kage til festen, og jeg fandt hurtigt ud af, hvordan den skulle se ud. Jeg lavede to store bøger, og det var faktisk et lidt større arbejde, end jeg havde forventet. Og så var jeg lige hurtig nok til at lægge kagerne ovenpå hinanden, jeg havde ellers kommet støtte i den nederste kage, men den begyndte alligevel at bule lidt, da jeg lagde den øverste kage på, men det gik.

Ønsket lød på chokolade, så jeg lavede chokoladebunde og Cake Boss chocolate mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF.
"Huen" består af chokoladekage, og den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med fondant. "Pladen" på huen er lavet af kagepap, som er smurt op med et lag smørcreme, inden jeg overtrak med fondant.

Simpsons Kage


                                            Simpsons Kage

Få dage før den skulle bruges, blev jeg spurgt, om jeg kunne lave en Simpsonskage, hvilket jeg kunne regne ud var et lidt større projekt, som jeg gerne kastede mig ud i. Det var bare en skam, at jeg ikke havde lidt mere tid til at lave den, for så kunne jeg ha' lavet meget mere. Jeg ville egentlig gerne ha' lavet alle figurerne, men de var simpelthen så svære at lave, så jeg kunne ikke nå at lave Marge (som jeg vurderede til at være den sværeste af alle). Så det blev til Homer i en donut, Bart med sit skateboard, Lisa med et par bøger, og Maggie med en sutteflaske. Og så lavede jeg bunden og bogstaverne, som man ser det i introen til serien.

Kagen består af chokoladebunde og Dumlecreme. Den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

Skriftelig tilbagemelding var: Den smagte rigtig godt, og den fik masser af ros".


                                Homer, Bart, Lisa og Maggie..

Hundekage


                                              Hundekage

Mille skulle holde fødselsdag for børnehaven, og hun ønskede sig en hundekage. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ville prøve at lave denne søde hund. Milles yndlingsfarve er lyserød, så den skulle selvfølgelig være hvid med lyserøde pletter og ører.
Jeg var meget spændt på, om jeg kunne finde ud af at lave formen på hovedet, da jeg ikke har en dyb form i denne størrelse. Kroppen var nem nok, for der brugte jeg min fodboldform. Til hovedet lavede jeg en rund kage, som jeg skar til, og det gav en del problemer, jeg synes ikke, at den blev rund nok i toppen, så jeg valgte at blande kageresterne med resten af min chokolademousse, og så formede jeg resten af det. Og resultatet blev da også fint. Det var hunde hyggeligt at lave denne hund (da jeg havde løst problemet med hovedet).

Kagen består af chokoladekage, og fyldet er Cake Boss chocolate mousse. Jeg kom et tyndt lag i, da det jo var til børn. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme, og så er den overtrukket og pyntet med MMF og fondant.

Skriftelig tilbagemelding, da Mille havde fået kagen hjem:"Hundekagen vakte stor glæde. Wow hvor er den bare flot"

tirsdag den 3. september 2013

Dåbskage til Naja


                                        Dåbskage til Naja

Til Najas dåbskage fik jeg ret frie hænder, de eneste ønsker var, at der skulle være lyserødt på, og så måtte det gerne være noget med blomster eller prinsessetema. Og så skulle der billede på af dåbsbarnet. Jeg valgte at lave kagen hvid, så jeg kunne lave pynten i lyserød. Jeg satte tre perler på hver sko, så der blev lidt "prinsesse" over dem. Det var første gang, jeg prøvede at lave en rangle, og det hyggede jeg mig meget med. Jeg synes, at det blev en rigtig sød dåbskage, og det syntes Najas forældre heldigvis også.

De havde valgt, at kagen skulle bestå af drømmekagebunde, og fyldet skulle være jordbær-lime mousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

18-års fødselsdagskage


                                      18-års fødselsdagskage

Kage til en fyrs 18-års fødselsdag kan være et spændende projekt, og det var det her i hvert fald. Hans mor ville gerne have noget pynt på, der symboliserede ham, og hun foreslog burger, øl, guitar, mikrofon og noder. Derfor skulle det hele med, og jeg tilføjede så også lige lidt pommes frites i en klat ketchup. Jeg var bekymret for, om det hele kunne være der, da jeg skulle lægge det på den færdige kage, men det gik lige.

Kagen består af chokoladebunde, og fyldet er vanilleflødecreme. Jeg har overtrukket med "engelsk icing", og pynten er lavet af fondant og RI.


Fræk kvindekrop Kage


                                    Fræk kvindekrop Kage

Jeg fik en bestilling på en brystkage, den skulle være til flere personer end den første jeg lavede, så jeg besluttede at udvide den, og lave en krop. Jeg brugte 2 hjerteforme til at lave øverste og nederste del af kroppen, og jeg var spændt på, om det ville lykkes mig at få den til at ligne. I første omgang havde jeg ikke tilføjet brystvorter, men jeg følte, at der manglede noget, så jeg lavede dem alligevel, men valgte at lave dem, så man kun lige kan se det øverste. Og så var jeg helt tilfreds med kagen.

Kagen skulle være chokoladebunde, og fyldet skulle være Cake Boss chocolate mousse. Jeg har smurt den op med vanillesmørcreme og overtrukket den med fondant og MMF.

Sommer cupcakes


                                      Sommer cupcakes

Så var det igen tid til den årlige sommerfest i min søns børnehave. Jeg havde store planer for kagen til festen, men i ugen op til blev min søn syg, så jeg var ikke sikker på, om vi kom med, og derfor ville jeg ikke til at lave den helt store kage med en masse pynt. På dagen var han så rask, at vi kunne komme med, så jeg lavede 12 cupcakes, og han bestemte, at der skulle være 4 med mareihøns, 4 med bier og 4 med kålorme. Dejligt at man lige hurtigt kan lave nogle søde cupcakes. De forsvandt ret hurtigt fra kagebordet, så måske skulle jeg ha' lavet nogle flere..

Hver enkelt cupcake består af chokoladekage og limefrosting, og pynten er lavet af fondant.

Hello Kitty Kage til Rosa


                                 Hello Kitty Kage til Rosa

Rosas forældre ville gerne have en Hello Kitty Kage magen til den, jeg lavede til Anna for halvandet år siden. Det er rigtig lang tid, og jeg fik den da heller ikke til at ligne helt, men jeg gjorde mit bedste, og de var godt tilfredse. Denne Kitty figur blev lidt mindre og tyndere end den første, og pakkerne er lidt større, men ellers er det ramt ret godt.

Kagen skulle være chokoladebunde, og fyldet skulle være jordbærmousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.

Dåbskage til Sophia


                                       Dåbskage til Sophia

Sophia skulle døbes og hendes mor ville gerne have en kage magen til Idas. Så jeg var spændt på, om jeg kunne lave barnevognen igen, og om jeg ville ha' mere held med at overtrække kagen denne gang (sidst var fondanten ikke rullet stor nok, hvilket gav problemer). Det var heldigvis nemt nok at lave barnevognen, og fondanten lykkedes rigtig godt. Så alt gik som det skulle, og jeg var glad.

Kagen skulle være chokoladebunde med hakket chokolade, hvilket gjorde bundene meget skrøbelige, så det var en udfordring. Fyldet skulle være Dumlecreme og jordbærmousse. Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Pynten er lavet af fondant.