tirsdag den 19. november 2013

Kage til første skoledag


                                   Kage til første skoledag

Så blev det endelig min søns tur til at starte i skole, det var en dag, vi glædede os meget til. Og da det ikke blev en "rigtig" første skoledag, besluttede jeg, at vi skulle gøre det til noget helt specielt ved at ta' en kage med. Lukas var med til at pynte kagen, vi hjalp hinanden med at sætte alle bogstaver og tal på (hele alfabetet og tallene fra 1-10). Da vi skulle lægge blyant og viskelæder på, foreslog han, at vi tegnede en streg fra blyanten, som viskelæderet så skulle "viske ud". Det synes jeg var en fantastisk ide, og jeg havde ikke engang selv tænkt på det. På billedet er bogen og kanten gul, hvilket skyldes at billedet er taget om aftenen, og at blitzen åbenbart ændrede på farven. Den var faktisk limegrøn, så jeg er lidt ærgerlig over, at den fremtræder som gul på billedet..

Kagen består af chokoladekage, som er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Bogen er også ren chokoladekage med vanillesmørcreme og MMF.


                                         Kagen ovenfra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar