søndag den 19. januar 2014

One Direction Kage til Cecilie


                               One Direction Kage til Cecilie

Min papdatter fyldte 10 år, og det var planlagt, at jeg skulle lave kage til hende, når hun besøgte sin far, men grundet problemer, der gjorde, at jeg ikke troede, at jeg skulle lave kagen alligevel, så fik jeg aldrig bestilt et print. Jeg troede, at hendes mor ville lave en fin kage, men hun havde planlagt en almindelig kage, da jeg jo skulle lave fondant kagen. Og da hun ikke kunne nå det, måtte jeg jo meget hurtigt finde en løsning. Det skulle være One Direction, så jeg styrtede i nærmeste boghandel og fandt heldigvis dette billede i ramme. Jeg er ikke meget for at komme ting på mine kager, der ikke kan spises, men trøstede mig med, at hun jo så kunne beholde billedet.
Kagen skulle være en overraskelse, så hendes moster hentede kagen og tog den med, og jeg har fået fortalt, at Cecilie blev vildt glad for kagen, og for billedet, som kunne stå på hendes værelse. Jeg må indrømme, at jeg selv var godt tilfreds med resultatet - selvom billedet ikke kunne spises.

Kagen består af Drømmekagebunde og Toffeecreme, og den er smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MMF. Resten af pynten er lavet af fondant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar